Dagens kunstner IXX
Bonde | tirsdag d. 20. april 2010 kl. 16:14
Leif Sylvester fyldte 70 i søndags – stort tillykke. Det er simpelthen ikke til at se på ham, tallet 60 havde været mere sandsynligt.
Da jeg i starten af 90’erne var kontorelev på Ballerup-Seminariet, fik jeg den opgave, at stå for brochuren, som skulle sendes ud til de kommende pædagog-studerende.
Det var et utroligt spændende projekt og jeg kom til at arbejde tæt sammen med grafiker Jan Idon. Han havde – udover sit trykkeri – et lille galleri, hvor dette billede stod på gulvet.
Jeg var solgt med det samme og spurgte, hvorfor det smukke billede skulle stå på gulvet. Det var ikke lige Jan, og det var et billede, som han havde fået i gave: Vil du ha det? Spurgte han.
Billedet står i Sylvesters hjem i Andalusien, og må vel betyde, at kunstneren selv, også er glad for det.
Men, men, men – min kære søn, har kastet sin kærlighed på billedet, og så skal han da ha det, så "En engel flytter med" flyver snart til et nyt hjem.
Sylvester laver skønne billeder 😀
Og meget mere er der vist ikke at sige om den sag, andet end at din søn får flot kunst med sig hjemmefra 😉
Annette – det er lige, hvad han gør, man bliver i dejligt humør af at kigge på dem.
Man kan lige så godt give væk, mens man er i live, så man kan se glæden 😉
Hvor en dejlig tanke at have sådan en engel, der kan gå på omgang.
Flot, flot billede.
Eva – nemlig en rigtig fin titel, at den flytter med 😉
Sister – jeg måtte til artprice.com for at få genopfrisket Leif Sylvester. Fandt dette:
http://web.artprice.com/classifieds/fineart/details.aspx?id=151431&idstore=0
Han maler nemlig med rigtig glade farver.
Så synes jeg altså, at det var sjovt at høre, at du var kontorelev i begyndelsen af 90´erne 😀
Søren – billigt – køb det 😀
Har en håndfuld uddannelser, og mange af dem er taget lidt senere end, hvad “normalt” måske er 😉
Han laver de mest fantastiske billeder. Økonomien her, er desværre ikke til den slags investeringer. Men han gør glad. Dejlig at sønne får et smukt billede med hjemme fra.
Simpelthen Anne F 🙂 Det billede, som Søren havde fundet (link opover) var da ikke så dyrt. Det kan altid betale sig at oprette en søgeprofil hos Lauritz.com og Brunn Rasmussen netauktioner, man kan godt nok være heldig at få superbilleder til ingen penge.
Åh, sikke et skønt billede. Det er lige noget for mig. Vi har selv ‘en godmodig storvildtsjæger’ hængende til daglig fornøjelse 🙂
Klidmoster – hvor dejligt at du kan li det. Har som altid, når jeg kommenterer forfattere og kunstnere – sendt en mail til Sylvester. Håber han læser med og ser at folk er glade for ham.
Jeg prøver at regne tilbage og mener det er rigtigt at jeg kommer frem til at jeg blev færdig på Ballerup seminarium i 91. Pudsigt at tænke på at vore veje har krydset for så længe siden.
Evi – jeg var kontorelev fra 90-92 – så det har vi da helt sikkert 😀 Det er da virkelig sjovt.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født uden for ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2023 All Rights Reserved.