Nu springer
Bonde | lørdag d. 1. maj 2010 kl. 09:28
vi ud og tager måske en tur ud i det blå.
Altså hvis jeg havde brug for altankasser, så er de her godt nok dejlige og man bliver da helt glad i hovedet. Klik på dem og du kan se, hvor osv. osv.
For 9 år siden, fik vi hjælp af min lillebrors svigerfar, til at ordne alt papirarbejdet vedr. køb af en gård. Han ville ikke have noget for det, og det går jo ikke, for vi sparede en del penge til bl.a. advokat. Ham og hans kone fik derfor et årskort til Louisiana, gavekort til en italiensk restaurant i Hellerup, vin og meget andet godt.
Gavekortet til restauranten har ligget trygt og godt i konens pengepung, for hvis de nu en dag lige fik tid. Det har de aldrig fået og nu er gavekortet kommet retur til os. Tror vi vil forsøge, om det fortsat kan indløses – måske i dag – men nu er vejret jo godt, solen skinner, og så er det svært, at få Jens væk fra landet, men, men, men så ligger gavekortet i min pengepung, trygt og godt.
Må sige de er noget mere farverige end de grimme grå jeg har, måske de også trænger til at skiftes ud. Kan være svært når vejret endelig viser sig fra den gode side at gå inde, så forstår godt din mand.
Jonna – tror Jens bliver glad for at der er andre kvinder, som forstår ham 😉
Du må bestille nogle altankasser i glade farver.
Så skal du nok ikke fortælle Jens at solen ikke skinner over Roskilde og omegn, for så får du ham da slet ikke trukket væk fra landet 😀
Og gavekortet kan vel indløses på et andet tidspunkt 😉
Annette – tak for den oplysning 😀 Her skinner solen fortsat, men det kan jo ændre sig meget hurtigt.
Det kan det vel – selvom det er meget gammelt – altså gavekortet.
A tø’s nu’inte, blomster skal konkurrere med altankasser eller potteskjulere om at være mest farverige.
Mht gavekort: det er altid rart at have noget til gode, så længe det ikke er tærsk. Sagde min søde mormor.
AagePK – det skal de da heller ikke, men det ser da sjovt og festligt ud.
Altid godt at have noget til gode 😀
Sister – jeg googlede “gavekort forældelsesfrist” og i forbrug.dk står:
Gavekort forældes efter den nye forældelseslov 3 år efter aftalens indgåelse, hvis der ikke er fastsat en kortere frist for brug af kortet. Den nye forældelseslov trådte i kraft den 1. januar 2008. Efter de gamle regler kunne gavekort som udgangspunkt bruges i 5 år, medmindre andet var aftalt. Det har hele tiden været lovligt at aftale en kortere gyldighedsperiode for gavekort end den, der er fastsat i forældelsesloven.
PS. Her er det lige begyndt at småregne 🙂
Søren – du er altså en guldgruppe i at finde gode, sjove og oplysende ting og sager.
Dengang vi købte kortet – tilbage i 2001 – sagde tjeneren at der ikke var nogen frist på. Men om det holder, er jo ikke til at vide.
Hvis – når vi engang kommer derind – de siger, at det ikke gælder længere, vil vi rejse os og gå 😉
Her skinner solen fortsat – Jens knokler med at rydde op – og det kan og vil jeg ikke forhindre ham i, så det bliver nok desværre ikke i dag, at vi kommer nordpå.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2024 All Rights Reserved.