smuk dame er kommet i hus.
Var i oktober sidste år på besøg hos moster i Sæby, hvor der stod en fantastisk smuk grøn dame og hvilede i sig selv. Nøøøjjjj, jeg var solgt. Men hun skulle blive ved med at stå, hvor hun stod – nemlig.
For et stykke tid siden brugte jeg hende som blikfang, for jeg havde nemlig lovet moster, at finde ud af om hun havde en værdi, og derfor taget en del billeder af hende. Der blev sendt mail til Lauritz.com og Bruun Rasmussen med mål og vægt og efterfølgende er der kommet forskellige bud på hendes værdi, men ikke hvem, som er kunstneren.
Se så er det jo med denne forunderlige blog-verden, at der rundt omkring sidder mennesker, som har en fin fornemmelse for at glæde andre. Det er nu resulteret i at den grønne dame – noget tungere end mosters – står her. AagePK, som er supertrofast kommentator har købt hende, til mig, på Lauritz.com. Altså han vil ikke betale, og vil ikke have penge, før vi har accepteret hende.
Det har vi og tusind, tusind tak Aage – og så må der ikke købes mere, før vi igen er kommet til penge 😀
AagePK er altså noget af en guttermand!
Tillykke med den flotte dame.
Vil du oplyse mål og vægt på “havfruen” Sister ?
Søren – noget af en “dyr” guttermand 😀
Vægten er: 3.8 kg. og målene har jeg ikke målt endnu 😉
Mange tak for oplysningen. Jeg må “på jagt” tror jeg. Jeg synes hendes søster fra Shanghai hører til her:
http://www.mermaidexchange.com/
Fra den ene havfrue til den anden 😉
Søren – hvis du kan finde ud af, hvem kunstneren er – så er du godt nok osv. osv.
Ja blogverden er for det meste en helt skøn verden med masser af hjælpsomme mennesker 😀
Tillykke med den grønne dame 🙂
For det meste Annette – der er også store ubehageligheder og omkostninger 😉 for mange mennesker.
Tak 😀
Tillykke, jeg undrer mig tit over hvor I har plads til alle de lækre ting I køber 🙂
Søde Lene – det er fordi børnenes ting står på loftet 😀
Ejjjjj, den var ikke sød, men det er faktisk sandt.
Knus
Endnu en grund til at jeg skal ha ryddet op på det loft, sikke al den plads jeg får hernede 🙂
Kommer og hjælper – lover det 😀
Det ligner Kaj Nielsen eller Just Andersen.
Stå der noget i bunden?
Lea P – stort velkommen til – og er det sandt? For så skal den jo i en bankboks 😀
Har ikke renset bunden 😉 endnu, for der er masser af rester for beskyttelse af underlag, så det må blive en opgave her i Kr. Himmelfartsferien.
Foreløbig har Lea P. ret i at den kønne dame ligner en Just Andersen:
http://www.jamerantik.dk/images/Andet/JustABorchGirl.jpg
For ikke at være “for morsom” må AagePK snart komme på banen 😀
Hold da fest Søren – det ser godt og rigtigt ud 😀
Man tør jo knap nok vise sig, med alle de roser der bliver strøet foran én.
Men kg-prisen kan da ikke få slagteren i Stege til at rødme, vel, Sister?
Altså, når man snubler over noget, man fornemmer andre vil have glæde af, og det lige koster et par tryk på en knap, ja, så ville man da være et skarn, ikke mindst overfor sig selv, hvis man ikke sprang til og tog chancen.
Man kan jo højst risikere at blive budt på kaffe og blive introduceret til damen på et eller andet tidspunkt, ikk’?
Men jeg har selv tænkt på Just Andersen, og evt Eriksen, far til Havfruen; Kaj Nielsen ikke så meget. Han plejer at stramme frisuren op a la Ritt Bjerregård, mens frisuren på Just Andersen stort set er den samme.
Tror da nok lige det er en dyr kilopris hos slagteren, Aage.
Du må da ha en omgang hos slagteren, hvis du engang tør nærme dig 😀
Og der er altid kaffe el. rødvin på kanden 😉
Tak, tak, tak.
AagePK – hvis den er fra Lauritz stod der så “ukendt kunstner” ?
Der stod:”Figur af siddende kvinde af patineret metal. H 17, L 25″
No more, no less. Og det var i Herlev.
Nu mangler jeg selv at modtage en tibetansk kniv og pung, det glæder jeg mig til.
Sister – vi kommer ikke nærmere en opklaring af kunstneren med min kommentar. Alligevel synes jeg, du skal klikke på varenummer 1892818 hos Lauritz 🙂
Søren – og det gør heller ikke noget 🙂
Tak for din fine hjælp og hun er meget yndig, men jeg skal ikke have flere damer lige pt. 😉
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2025 All Rights Reserved.