Lige så smuk
Bonde | mandag d. 17. maj 2010 kl. 06:28
som Amsterdam kan vise sig:
Lige så skæmmende og ikke særlig sjovt for alle de mange, mange mennesker, som havde valgt at tilbringe deres Kr. Himmelfartsdagsferie i byen, viste Amsterdam sig fra sin værste side.
Renovationsarbejderne havde strejket i næsten 14 dage da vi ankom. Det var ikke bare i gaderne, der lå bunker men
stort set på samtlige broer – og dem er der rigtig mange af – og kanalerne var fyldt med andet end den berømte meter af cykler. Så affaldsbunkerne blev noget af det, som blev fotograferet allermest. Rigtig ærgerligt når nu veninden ikke havde været i Amsterdam før.
I går startede de eftertragtede renovationsarbejdere, efter at have fået en bonus 1 gang om året samt en månedlig lønstigning. Godt nok – for det er nok ikke en af de højeste lønninger de modtager – og som det måske burde være.
De blå skærme er sat op for at skjule bunkerne, men de skæmmede næsten endnu mere.
Mere om stedet, hvor vi boede senere. Dette bare lige for at fortælle, at fruen er kommet godt hjem.
Velkommen hjem til det kolde og triste Danmark, hvor vi dog til al held lige for tiden godt kan få afhentet vores skrald og hvis vi er rigtigt heldige, får vi måske lov til at hilse på solen i dag. 🙂
Jeg håber, I begge to havde en god tur, på trods af alt skraldet.
Tak Tine 😀 Fandt en lille and til dig – så må du finde ud af, hvornår vores regnskab er opgjort 😉 når du har modtaget den. Sender snarest.
Solen skinner da i dag og de lover varmegrader senere – det er da supergodt.
Vi havde en skøn og meget mættende tur.
Vores regnskab er for længst gjort op med mindre du har mere, der skal hækles. 🙂
Så den lille hollandske and skal jeg nok selv betale for. 🙂
Tine – du kan tro nej, men det har været sjovt at se efter ænder 😀
Ok, så kan vi gøre en byttehandel … du får en pyntegræskarbaby, de kan ses på min blog i løbet af aften eller i morgen tidligt og jeg får en hollandsk and. 😉
Jeg håber ikke, du for alvor er ramt af ande-titis eller hvad det nu hedder, når man er på den form for andejagt. 😉
Hvor er det synd med alle de bunker af affald, men renovationsarbejderne har nok sine grunde.
Forhåbentligt ødelagde det ikke fornøjelsen ved at besøge den herlige by Amsterdam. Jeg syns den har ALT (åbenbart også affald i gaderne 🙁 ).
Og velkommen hjem da 😀
Annette – det er nemlig en fantastisk by, så det var faktisk synd for veninden, at hun skulle se den sådan. Men så havde hun en god grund til at lokke sin mand med der ned 😉
Tak for velkomst.
Sister, jeg nåede aldrig at få dig kontaktet inden I tog afsted, da jeg havde temmelig meget om ørerne samtidig med, at jeg kørte lidt på halv kraft efter vor Danmarkstur forrige weekend.
Til trods for affald i store mængder, håber jeg at I har haft en rigtig god tur, som jeg glæder mig til at læse mere om.
Jo, selvfølgelig strejkede renovationsarbejderne, rengøringsassistenterne har også strejket og fik et positivt resultat ud af det. Selv om det ikke må have været rart for indbyggerne at se på og lugte til, så har vi heldigvis ikke mærket noget til det hernede sydpå.
Annette – det skal du ikke tænke på overhovedet – kommer snart igen 😀 Jens vil også gerne se byen, UDEN skrald.
Jeg kan jo ikke lugte noget, men veninden kunne 🙂
Så var det måske godt der ikke var 25 grader, så ville det ikke til at holde ud.
Jonna – bare lidt varmere havde ikke gjort noget, det var godt nok koldt – trods det at solen skinnede 8)
Wenn jemand eine Reise tut, so kann er was erzählen.
Og det er godt så, da man kan lære at påskønne, at vi herhjemme trods alt er blevet rimeligt dygtige til at forhandle rimelige forhold på arbejdsmarkedet. Gid vi må blive ved med det.
AagePK – kan ikke et ord tysk, så du må lige oversætte 😀
Mon ikke de også har været dygtige til at forhandle dernede, for de fik vist en god portion oveni – velfortjent.
Winne jen hår wårn yyw å ræ’s, ka’ hai någ fo’tæ’l noue!
😀
Velkommen hjem igen! 😀
Det ser ganske forfærdeligt ud. Jeg tror jeg ville blive ked af det, hvis jeg kom til en by der så sådan ud. Øv! Men renovationsarbejderne har fået vist alle byens borgere, hvor vigtige de er og hvor meget deres arbejde betyder…..og det er vel altid hensigten når man strejker!
Jeg håber alligevel at I havde en god weekend og nød at være i Amsterdam. 😀
Jens – du har som så ofte før – ret. Det var ikke sjovt at skulle vise den skønne by fra den side. Men renovationsarbejderne er altså nogle af de vigtigste mennesker på denne jord – ALT stopper hvis de ikke gør deres arbejde. Så de bør og skal have en god løn.
Vi havde nogle skønne dage i Amsterdam – du må og SKAL derned.
Mon ikke I er glade for I ikke var der i 30 graders varme! FOEJ!!! oh, og velkommen hjem. 🙂
Jo, jo Tina – det er vi da – selvom jeg generes jo ikke af stanken 😉 Og tusind tak.
Det er vist tid for mange blogejere at komme hjem fra udlandet Sister. Velkommen hjem 😀
Jeg venter spændt på at høre, om du købte noget kunst :)!
Uhhhhh, den forstår jeg ikke helt Søren, er der mange blogejere i udlandet? Og tusind tak for velkomst 😀
Har købt lidt – men du vente lidt – har så travlt på job, så jeg simpelthen ikke har kræfter til blogindlæg og besøg hos alle jer andre 🙁
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2024 All Rights Reserved.