forsvandt i en cykelspurt.
Nu er vi blevet forældre til to børn, men skår i læben. Og det er jo ingenting i forhold til, hvad så mange andre må igennem, men:
Man bliver noget rystet over følgende lille dagligdagshistorie, at det kan ske i vores lille trygge land.
Sønnen havde nok lidt for meget fart på, eftersom at promillen ikke var som den burde være, når man styrer et stk. køretøj. Ansigtet ned på kantsten, hvorefter tanden ved siden af fortand, skærer sig igennem læben. Ind på skadestue, 4 sting og ud af døren. Ingen tog sig af, at "barnet" havde et hul, hvor der før var en tand. Dvs. åbent ind til nerverne – kan du mærke det?
Støttet af lillesøster, tager de på tur rundt til forskellige tandlæger, om der er en som vil hjælpe. Det er der ingen der vil, før hævelsen er forsvundet.
Barnet har ondt, så 2. dag besøges Tandlægehøjskolen, hvor en kirurg tager ham under kærlig behandling, og så blev der lukket og bedøvet. Får recept på penicillin, da det ser slemt ud.
Denne kirurg ER gået på ferie, men kommer retur for at tage sig af vores barn om en lille uge. Han fortjener en krammer og et kæmpe skulderklap, for det var jo ikke ham, men en vagthavende tandlæge tilknyttet skadestuen, som burde have taget sig af problemet.
Nu, hvor jeg selv arbejder på hospital, kan jeg altså ikke berolige med, at det bliver bedre, meget stort desværre. Pas på jer selv derude.
Imponerende så dårlig en behandling man efterhåndens får på skadestuer, sygehuse med mere … god bedring med samt til ham.
Tine – det er bare ikke OK – simpelthen.
Men desværre bliver det sikkert værre, og så kan I himle op om mit sortsyn og profetier mht. elendig sommer, men det bliver altså ned til 5 grader mellem søndag og mandag – nå det var noget helt andet, som der heller ikke kan gøres så meget ved 😀
Åh ja… prøvede det i mild grad, da sygeplejersken på patienthotellet ikke ville have NOGET som helst at gøre med det store hævede blå knæ. Well…. så klarer man det da selv. Og i forbindelse med blodproppen for 3 uger siden, hvor overlægen på afdelingen slog ud med hænderne og sagde: “hvad vil du have vi skal gøre” (ER allerede i max behandling MOD blodpropper men fik nu alligevel én og så mener de at så må kroppen jo hele sig selv!) – én har taget sagen i egen hånd godt hjulpet på vej af ynglingsspecialisten. 😀
Rigtig god bedring til sønnike… av!
Om nogen – mit kære barn nr. 3 Bibotøs – ved du, hvordan systemet efterhånden ikke viser sig fra sin bedste side, og vi kan dælme ikke være det bekendt, BASTA.
Tak og nemlig yes AV.
Nej, det er simpelhen ikke i orden, at der er så ringe en omsorg, men desværre bliver det nok kun dårligere og dårligere …
Jeg var samme med min far i forbindelse med hans sygdomforløb på hospitalet samt skadestuen flere gang og hver gang var jeg lige imponeret over, hvor ringe et niveau omsorgen var på.
Den ene gang var min far kaldt til en samtale med en overlæge på hjerte-afdelingen og da vi havde siddet og ventet på ham i tre timer, tabte jeg tålmodigheden og spurgte efter ham … nå ham … han havde taget en fridag. Den var han vel undt, men kunne han så ikke lige havde haft aflyst sine aftaler den pågældende dag, eller er det for stort et krav at stille ?
Med hensyn til sommeren så har jeg heller ikke de helt store forventninger til den i år … så det er du ikke ene om. Selv jeg stadigvæk håber på bare en uge eller to med meget fint og især varmt vejr, jeg trænger sådant til det.
Det er varmt – udenfor – lige nu Tina, ned på græsset og grille 😀
Nej, det er ikke ok, og der er nok desværre rigtig mange historier som ligner din, bibo og min. Uf, det er slemt.
Jeg sidder med den bærbarcomputer ude på altanen og holder vores små plantebabyer med selskab 🙂 imens min Skat er ved at varme op til aften o-løb inde i København. Jeg er faktisk lige ved at skrive lidt om det på min blog.
Jeg er helt sikkert på, der er mange, der kan komme med lignende historier og det bliver det jo ikke lige frem bedre af … jeg mener, at en eller to kan være uheldige, men så mange der oplever det sammen, det er simpelhen ikke i orden.
Lyder hyggeligt Tine – altså det med altanen.
Det andet har du helt ret i – det er ikke i orden.
Aij,, har I SÅ godt vejr? Lucky you – her er fugtigt, gråt og med et par dryp af og til. GODT jeg drager sydpå i næste uge. 😉
Prøv i øvrigt at se gruppen “STØT Sygdomsramte som er kommet i klemme i systemet” på facebook….
Yes Bibotøs – varmt og godt – Jens slår græsplænen og jeg laver æggeruskomsnusk 8)
Kigger nærmere på dit gode forslag.
Jamen, så kan jeg da komme med et positivt input: Et byrådsmedlem, tidligere Fremskridtspartiet, på dette tidspunkt Venstre, på spørgsmålet om, hvordan han da var kommet så hurtigt igennem systemet efter noget hjertehalløj:” Ja, de er jo godt klar over, at de hellere må tage sig godt af vi politikere!”
SÅDAN AagePK 😀 Rigtig godt.
Stakkels lille sønnemand da. Det var en grim historie. Man skal altså passe på, når man fører et køretøj.
Det heler forhåbentlig pænt nu,- men tanden er der vel ikke noget at gøre ved? Det er sådan set ret træls (læs:dyrt) det der med tænder, der ikke sidder, hvor de skal. Øv.
Eva – han var nemlig en stakkel og rigtig ked af det 🙁
Ved ikke, hvordan det ser ud og fordelen ved Tandlægeskolen er jo, at det “kun” er materialerne der betales for.
God bedring til sønnen og så er jeg glad for at have haft to alvorlige syge i min familie, som fik virkelig god behandling, der skete også mindre fejl, men alligevel. Havde vi været i USA havde det blevet en dyr affære. Og nej vi var hverken politikere eller trak i andre tråde 😉
Lene – der er jo også gode oplevelser fortsat – heldigvis – synes bare der bliver længere og længere imellem dem.
ØV – men hvor er det godt og hjertevarmende, at der trods alt findes mennesker som gider og vil og kan og … knus til jer alle – også den tandløse 😉
NEMLIG Helle – det bliver spændende om vedkommende husker at komme ind i sin ferie på fredag, for at gøre Stefan færdig. Men ellers er der nok en anden hjertevarm person.
Tak for knus.
Kommer lige i tanker om, at da vi var små, sådan 5-8 år, og min lillesøster begyndte at smide mælketænderne, sad vi ved morgenbordet og lavede Danmarks første rap, sådan lige før Henning Mouritzen kom frem med den officielle første rap, Billieboy’s “Jeg blev født i 5. baggård”, fra Ernst Bruun-Olsens Teenagerlove.
Vores hed:
En tandløs kælling
kan kun spise vælling.
Hun kan ikke spise ænder
for hun har ingen tænder.
Tak skal du have AagePK – du burde jo være revytekstforfatter 😀
Stefan er meget træt af flydende kost og glæder sig til en rugbrødsmad 😉
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født uden for ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2022 All Rights Reserved.