Hvad gør man
Bonde | lørdag d. 19. juni 2010 kl. 11:07
og hvad gør man ikke, og hvad bør og skal man? Vi har sølvbryllup i år og er i (læs: mest mig) syv sind om, hvad vi skal. Vi holdt hverken bryllup eller kobberbryllup, så et eller andet sted har jeg lyst til den helt store fest, eller et helt nyt bryllup med den samme mand, men det vil han ikke.
Mon ikke det er en bedre idé, at tage en tur til Rom med ungerne?
Jeg ville ikke være i tvivl: Rom med ungerne. Og specielt da, hvis den bedre halvdel helst ikke vil have stor fest.
Eva – ungerne er bare så store 😀 20 og 24. Men vi får se, vi får se. Tak for ord.
Hva´med begge både og ??….
(kommer i samme dilemma om fire år…)
Jette – har jeg også tænkt, men det er jo dyrt, også for ens gæster. Tænker lidt videre, men tiden går og pludselig er det i morgen det sker 😉
Rom…med ungerne…og mon ikke gerne de vil med?
Her i huset holdt vi bryllup…men ikke kobber..og skal bestemt ikke holde sølv! vi bliver mere og mere sikre på at den slags fester ikke er os…
men hvert par skal gøre som de føler og synes…spændende hvad I finder på 🙂
Anne – det ved jeg at de gerne vil 😀
Det er jo lige det jeg savner, at have gået op af kirkegulvet osv. osv. osv. men det er jo gået meget godt uden 😉
Det er nemlig spændende, hvad vi finder på 🙂
Susse Wold og Bent Mejding har giftet sig flere gange. Bl.a. som strandbryllup:
http://i28.tinypic.com/35n7fw7.jpg
Jeg synes, du skal lytte meget til, hvad Jens helst vil. Det er ham du skal være gift med resten af livet! 🙂 !
Søren – det har de nemlig på Barbados – men mindre kan gøre det for mit vedkommende 😉
Tak for billede af Jens og mig 🙂
Synes du virkelig jeg skal lytte til min mand – hmmmmmmmmm – svært når han sjældent siger noget 😀
Det behøver jo ikke at blive dyrt: hvis alle bliver inviteret i tide, kan alle booke en wekend/uge i Rom, og det er så gave nok, at man er til stede.
Da min svigermor fyldte 90, og da min mor 80, inviterede vi søskende bare hinanden og deltes om billetten for hhv svigermor og mor. Vi skal jo alligevel holde ferie et sted, det kan så lige så godt være Rom, er der nogen, der kender et rejseselskab der er til at stole på, jamen, så booker hver for sig samme rejse på samme hotel.
Behøver det at være så svært?
AagePK – det er jo derfor jeg skriver indlægget i tide 😀
Og det behøver bestemt ikke være svært. Ideen er vældig god. Må lige dele den med manden – senere 😀
Vi valgte at holde et skrald, da vi havde kobberbryllup og det var vi bare saa tilfredse med. Jeg tror absolut vi goer det samme igen naar vi har soelvbryllup, men saadan er folk jo saa forskellige. Jeg synes I skal goere det I allerhelst vil! 🙂
Tina – det har jeg også enorm meget lyst til, men der skal jo være nogen at skralde med, for at skraldet bliver højt 😀
Der er nogle måneder til endnu, så vi må tænke lidt videre.
Hmm, jeg har det samme problem næste år til November hvor vi har kobberbryllup. Jeg magter ikke holde fest og vil hellere til London eller en anden storby – Max vil holde et brag af en fest. Nu får vi se om vi kan blive enige 🙂 God søndag. Pøj pøj, med datteren i morgen!
Klidmoster – har vi samme bryllupsdato? Vi er også i november 😀
Tænk at være beriget med en mand, som vil holde fest, det kunne jeg godt tænke mig – bare en gang imellem.
Spædende, hvad I finder på.
Tak for pøj, pøj’er.
Håber I finder ud af det. Her drager vi til Normandiet med begge børn. Hvis det blot stod til mig, ville jeg godt have festet, men det gider landmanden ikke, og det, der betyder allermest for mig, er at holde ferie sammen med vores børn, fordi de ikke har fået særlig mange udenlandsferie sammen med os pga landmandens arbejde 🙂
Lene – vi to holder en fest sammen og så rejser vi hver især på tur med mand og børn 😀
Når I kan – så kan vi også 😉
Knus til dig
ROMAAAAAAAA 8)
Simpelthen bibotøs – der er vidunderligt.
Kan klart anbefale at holde sølvbryllupsfest. Vi nød vores fest med voksne børn, vore forældre og venner. Havde en rigtig dejlig aften som vi altid vil mindes, også de sjove indslag om de tosserier vi har lavet gennem tiden. Det var vores aften. Men skulle jeg lave noget om ville jeg ikke holde “morgenhilsen”, folk er hurtig væk igen og det er kæmpe arbejde at rydde huset. Men festen: Ja tak.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født uden for ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2022 All Rights Reserved.