En snegl på
Bonde | onsdag d. 23. juni 2010 kl. 15:36
vejen, er tegn på regn, bare ikke her.
Min fars første uddannelse var bager, men han har kun brugt de evner på hjemmebasis, så i barndommen er jeg og søskende, blevet proppet med snegle, dog ikke lige den slags, som jeg for første gang har prøvet at lave i dag:
Kartoffelsnegle med bacon og mozzarella
(12 stk.) på billedet er vist x 3.
2 dl vand, 25 g gær, 2 tsk. salt, 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie, 200 g italiensk durummel, ca. 150-200 g italiensk hvedemel, 1 æg til pensling
Fyld: 100 g god bacon, 200 g kogte kartofler, 2 kviste frisk rosmarin, 150 g bøffelmozzarella, salt og peber
1. Hæld vand i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt salt og olie, og rør først durummel og dernæst hvedemel i dejen. Ælt, til dejen er glat og smidig. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i ca. 30 min.
2. Skær bacon i tern, og steg den sprød på en tør pande. Tilsæt kartofler skåret i små tern og hakket rosmarin. Steg kartoflerne et par minutter, og vend godt rundt. Tag panden af varmen.
3. Rul dejen ud på et meldrysset bord ca. 25 x 50 cm. Fordel mozzarella i skiver og kartoffelblandingen på dejen. Krydr med salt og peber, og rul den forsigtigt sammen på den lange led som til en roulade.
4. Skær forsigtigt dejen ud i 12 stk., og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bøj den yderste spids ind under sneglene.
5. Tænd ovnen på 200 grader, og lad sneglene hæve, mens ovnen bliver varm.
6. Pensl med sammenpisket æg, og bag i ca. 15 -20 min.
På lørdag står Malenes forældre for det spiselige til 26 studenter, som kommer forbi på besøgsruten. Første stop er hos en klassekammerat og kær veninde til Malene, hvor vi har fået lov til at hægte os på. Dette er første ret (har tænkt mig at lave 2 mere) som jeg tror fylder godt i de sultne studenters maver, inden de drager videre på alkoholens vej.
MUMS… de ser lækre ud, dem vil jeg prøve at lave, tak for inspiration og god dag på lørdag med alle de glade og feststemte studenter.
Inge – de er LÆKRE – kæmpearbejde, men stor belønning i form af total nydelse og mæthed. Jens vil have med hver dag i madpakken – DET får han ikke 😉
Tak for gode ønsker.
Tak tak tak for nye kartoffelopskrifter, de skal prøves. Måske skal de være snacks på vejen til Normandiet 🙂
Lene – meget mættende snacks – og selvtak 😀
Ja, vi forsøger os med pølsehorn og små frikadeller,- næsten en tradition, for det er 3. studenter-selskab, der skal trakteres på samme måde. Det gled ned de to andre gange.
Og de kommer i morgen.
Eva – det er altid godt – og held og lykke med dagen. Det bliver skønt vejr – så dejligt.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2024 All Rights Reserved.