Til orientering
Bonde | tirsdag d. 29. juni 2010 kl. 17:04
kan deputromanen af det nyudsprungne forfatter- og ægtepar Jeannet Øbro Gerlow og Ole Tornbjerg, hentes i Netto for kr. 125. Glæder mig vildt til at læse den, for min ynglingsforfatter Jussi, har været med til at vælge romanen som klar vinder af Politikens store krimikonkurrence: "Det var en meget enig og meget begejstret jury, bestående af krimiforfatter Jussi-Adler Olsen, krimiforfatter Anna Grue, krimiforfatter Sissel-Jo Gazan, journalist Henrik Palle, journalist Peter Christensen og filmproducent Peter Aalbæk Jensen, som kårede vinderen". Det må siges at være kompetente mennesker ud i krimien.
"Profileringseksperten Katrine Wraa, der netop er vendt hjem til Danmark efter i en årrække at have arbejdet i England, får sin sag for, da hun på sin første arbejdsdag i den danske politietat bliver bedt om at assistere ved opklaringen af et brutalt mord på en yngre fødselslæge.
Ved første øjekast er der ikke meget, der tyder på, at lægen havde fjender, der ønskede ham død, men i løbet af efterforskningen går det op for Katrine Wraa og hendes makker Jens Høgh, at der er flere, som nærede et dybtfølt had til ham.
Men mens de to nærmer sig et gennembrud i efterforskningen, følger en iskold morder dem fra sidelinjen. En morder, der er klar til at slå ihjel igen …"
Når nu jeg var i Netto, røg krimien: "Døde prinsesser drømmer ikke" – af Jens Høvsgaard, med hjem til kr. 49. Endnu en bog om kvindehandel, og nej, jeg har ikke fået nok, for det må og skal stoppes. Støt alt, hvad I støtte kan, til at hjælpe disse stakkels piger.
"Ved mødet med den italienske fotograf Carla oplever John for første gang en kærlighed og et menneske, han tør tro på. Under en reportagerejse til de irakiske flygtningelejre i Syrien forsvinder Carla under mystiske omstændigheder, og Johns verden styrter i grus.
En aften i København ser han, at en udenlandsk prostitueret bliver afstraffet af sin alfons. Han blander sig, bliver slået ned, men bliver hjulpet af en tilsyneladende hjemløs Hus Forbi-sælger.
Han er tidligere soldat og har gennem længere tid holdt det københavnske prostitutionsmiljø under observation. Den hjemløse fortæller John, at han er overbevist om, at en af kvindens bagmænd er tidligere tolk for de danske styrker i Irak."
Dette er ikke en reklame for Netto, men bøger behøver ikke koste kr. 300 hver gang. Nu er der dømt sommerlæsning – når det bliver weekend, øjenlågene har det med at falde meget tidligt i, når arbejdsdagen er endt.
Jeg har købt den i Fakta til 99 kr. 🙂 og så har jeg downloadet den, så jeg kan høre den, når jeg engang har læst den – jeg har lige en bunke bib.bøger først.**Prinsesser drømmer… har jeg læst fra bib. den kunne jeg godt li’
god fornøjelse 🙂
Ejjjjj Helle – det er jo 30 kr. billigere – altså, altså, altså. Men hvor er det godt, at vi kan orientere hurtigt og nemt om gode besparelser 🙂
Glæder mig endnu mere til begge bøger, efter din kommentar – tusind tak.
Skønt, at bøger efterhånden er blevet så billige. Jeg ved ikke, hvad forfattere og forlag siger til det, men mon ikke salget er gået betydeligt op?
Måske skulle man lige forbi Netto… eller Fakta…. eller er den måske billigere et andet sted…?
Eva – det hører jo ingen steder henne, at de skal koste flere hundrede kr. – altså nå.
Håber du finder nogle gode bøger på din jagt.
Så må jeg i Fakta. Jussi er også min yndlingsforfatter og jeg ÆLSKER krimi! Bogpriser kan virkelige svinge med 30 skridt. Ville købe Havnelodsen, gik i Arnold Busck og der kostede den 399,- Gik så 30 meter over i Føtex efter noget andet, men tænk der stod bogen, og TA DA… til 139,-
Så der noget at spare…
Tak for tippet
Sidsel – har du læst alle hans bøger? Altså Jussi.
Selvtak til tippet om Havnelodsen 😀
Jeps, læst alt. Han research’er utroligt meget inden han skriver. Vildt, hvad den mand ved. Derfor er Wasington dekretet nok det bedste bog, synes jeg (selvom de andre også er gode).
Og Havnelodsen, den er altså til sejlbrug…(Smart at eje, når man sejler på grund!!)haha..
Sidsel – godt jeg lige fik den oplysning med om Havnelodsen 😀 Ellers en god titel 😉
Her i huset synes vi nok at Alfabethuset, var total overraskende.
Jussis bog nr. 7 er planlagt til at udkomme til november – spændende.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2025 All Rights Reserved.