Hvorfor er det lige, at man nogen dage føler sig ekstra meget trådt på?
Lige for tiden er det næsten hver dag, der bliver slynget en "ikke-særlig-positiv" bemærkning i hovedet på mig. Enten er det fordi vedkommende er meget arbejdstræt og glæder sig til ferie, populært ord: stresset, eller også er jeg bare sart, efter at være kommet tilbage fra ferie.
Men det var nu også før ferien, så desværre er ovenstående nok ikke en af grundene, nok nærmere irritation el. misundelse, og det sidste er ikke lige min kop te.
Dagen endte desværre i en strøm af tårer, det var bare ikke lige dagen, hvor hovedet kunne klare (acceptere) flere sure, unødvendige bemærkninger. Kan ellers normalt godt klare dem, med et smil.
Vi bør alle tænke over, hvordan vi behandler og taler til hinanden, og måske burde der indføres verbale smileys, hvis man ikke mener det, som man siger, så hårdt som det lyder.
Jeg synes, at vi skal tale ordentlig til hinanden – vi er trods alt voksne mennesker 🙂 også selv om vi er trætte, sure, eller noget helt tredje.
Jeg sender en sød og glad hilsen 🙂
Helle – det er nemlig lige det: Vi er voksne mennesker. Hvorfor nogen så føler at der skal tales til en, som om man er et uartigt barn (mange år siden 😉 ) begriber jeg ikke.
Tak for sød hilsen
1 stk glad hilsen herfra min kant – jeg er glad for dine skønne indlæg og mange dejlige fotos.
Måske dine kollegaer kunne bruge vores lille læresætning derhjemme til noget “vær mod andre som du gerne vil have de skal være mod dig” Alt andet er ikke til at holde ud.
Tak Lisen – for skøn rose 😀
Den sætning er vi vist mange, som har fået ind med modermælken. Heldigvis.
Ps, men vi har alle de der dage hvor vi lige får tolket en gang for meget på ordene der møder en 🙂
Lisen – men ikke alle dage – vel? 🙂
Hvor blev det der af med læhegnsdommen, fandt du det eller hur?
Det er SÅ træls, og det gør sgu ondt når disse ubehagelige pile rammer.
En god måde at vende den på, er at spørge ind til hvad vedkommende egentlig mener med bemærkningen, og fortælle hvordan du opfatter den. Det er ikke befordrende for et godt samarbejde, hvis man føler sig som skydeskive for spidse bemærkninger, og det er mere end ærgeligt, hvis de netop ikke er ment som du opfatter dem.
Jeg har engang lært at en kommentar eller besjed ikke er modtaget før modtager har forstået dem, og at det er afsenders ansvar at formulere sig så modtager forstår beskeden
Ved ikke om det giver mening og kan bruges.. 🙂
🙂
sikke noget vrøvl… der skal stå.. Jeg har engang lært at en kommentar eller besked ikke afleveret er før modtager har forstået…
Inge – meget mere ondt, end man egentlig vil tillade 😉
Havde bare ikke overskuddet i dag til at spørge – men lover dig at gøre det i morgen, for der kommer nok en ny.
Flot med dine gode råd og lærdom – tak
Det er så brandærgerligt at blive udsat for, at der ikke bliver talt ordentligt til en.
Vedkommende kan være påvirket af det næsten lummervarme vejr, som det er for øjeblikket. Men heller ikke vejret berettiger til dårlig kollegial opførsel.
Det er jo heller ikke spor “morsomt”, at du nu skal bruge lang tid og meget energi på at bearbejde situationen.
Et smil sendes til dig og dit fine solbillede:
http://i44.tinypic.com/2uqf0qt.jpg
Pas på dig selv 🙂
Søren – det har nu ikke været lumervarmt siden april 😉
Og lige præcis – det er ubehageligt – hele tiden at bruge tankegang og ressourcer på det.
Tak for smil og “pas på” 😀
I de gode gamle dage, satte man en sløjfe i halen af sin hest som tegn til andre om, at den havde tendenser til at sparke; så var alle, inklusive smeden, advaret.
Hvis hesten havde den dårlige vane at bide, satte man en halmvisk bag øret.
Så fortalte min svigerfar om en familie, hvor man havde en halmvisk hængende i hall’en: når man kom ned om morgenen, og kunne mærke, man havde tendenser til morgensurhed med fare for at bide af folk, tog man frivilligt denne halmvisk bag øret, og så var familien advaret: hvis de ikke respekterede advarslen, var de selv ude om det, hvis der blev bidt ad dem.
Desværre oplever man jo i disse sparetider, at folk føler sig klemte, nogle tager konsekvensen og søger væk i tide, og som jeg oplever det, er der et par sygehuse/afdelinger, hvor de negative overtager magten, og kører hele afdelinger/sygehuse som deres egen lille stat, uden at tænke på konsekvenserne. Nu sidst var det Odense, hvor børne-kræft-afdelingen står til at blive lukket på den konto. Styregruppen har udtalt, at de har taget hensyn til de mange ledige stillinger, før de tog beslutningen.
Men det er jo ingen trøst i din situation; jeg håber bare, du kan se “bag om” problemet, at det ikke er dig, der er problemet, men “bare” det tilfældige offer.
AagePK – sætter en sløjfe i håret på vedkommende i morgen 😀
Tror du har ret mht. sparetider og stressfaktor mht. alt det, som sker og skal ske på “vores” område. Men det undskylder ikke, at man ikke taler pænt til hinanden – synes jeg ikke.
Tak for gode ord – dejligt.
Det bedste er jo de dage, hvor man har overskud til at svare roligt og uskyldigt tilbage: Undskyld, hvad sagde du?
Men man skal have en ordentlig tone på en arbejdsplads. Altid.
Du får lige en lille blomst fra mig ✿✿✿ for din altid dejlige blog.
Eva – den tager jeg til mig: Undskyld, hvad sagde du? Eller måske: Jeg kunne ikke lige høre, hvad du sagde, er du sød at gentage 😀
Tak for dejlig rose.
Sådan talte en kollega også til mig. Den måde hun gjorde tingene på var den rigtige, og hun vidste altid bedre. Jeg vendte det indad, indtil en morgen (og der skal man ikke træde på mig, man er vel b-menneske) hvor jeg blev smasksur og sagde til hende, at jeg ikke ville finde mig i at blive talt ned til på den måde, og at jeg ikke var et barn…. Hun blev helt mundlam, for det var ikke meningen. Først da jeg gjorde opmærksom på det, kunne hun høre hvordan hendes sprog var. Det hjalp…
Held med dit …. 🙂
Jette – det er nemlig lige sådan det er. Vedkommende har jo været der i 30 år og jeg er jo bare ny og vikar, og vi er stort set jævnaldrende.
Når jeg kan – gør jeg det – basta.
Tak for ord.
Du har en datter der elsker dig! <3
Malene – det er så gengældt 😀 tak søde barn.
Sikke nogle dumme unger:)
Naeste gang saa svarer du “Undskyld, men jeg forstaar ikke hvad du siger. Jeg har ikke fortjent at blive talt til paa den maade.”
Vi har alle lov til at sige fra.
Kat – eller kvinde 😉
Lover dig at gøre det.
Du må snakke med vedkommende, så snart du har overskud til det. Bliver du så afvist, eller fortsætter vedkommende, så er det mobning, og mobning skal stoppes. Det er vigtigt, at du ikke tager den til dig som noget, der evt. kunne være din egen fejl. Tal i givet fald med din tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant. Mobning er mere farligt for helbredet end glatte gulve!
Henny – det er nemlig lige det, overskuddet skal være der, men tror det er stærkt på vej, efter at jeg har set problemet og alle de skønne ord her.
Talte med tillidsrep. i går – sidder på kontor med hende 🙂
Tak for ord – håber mange læser med og lærer.
Tror bestemt det er ulempen ved en kvindeplads? Der bliver tit en anden stemning, end hvis der også var mænd tilstede. Og det er ikke til at holde ud, at kvinder går i det “onde mode.” (forhåbentligt ubevidst).
Klart du skal have sagt fra. Og godt at bede om hjælp til det, hvis det er nødvendigt!
Girafsprog kan man komme langt med. Det er en god taleform til konfliktløsning. Hvis du kender til dette… Jeg har altid haft held med det overfor især andre fruentimmere/børn/kærester.
Så bare få flisen kridtet af og hold hovedet højt. Det er et hvert menneskets ret at blive behandlet med respekt.
Sidsel – det er ikke en “ren” kvindearbejdsplads – der er en del læger, af modsatte køn 😉
Har sagt fra og alt er løst til fulde tilfredshed – heldigvis.
Kender godt til girafsprog, det er der rigtig mange, som kunne have glæde af, at få kendskab til 😀
Tak for dine dejlige ord
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født uden for ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2022 All Rights Reserved.