Sommerkjolen
Bonde | mandag d. 19. juli 2010 kl. 18:19
har været oppe og vende i dag. Ja, ordene skal ikke tages bogstaveligt, men Jens så på mig og sagde: Du må nok hellere snart finde en magen til.
Hvorfor? Den her skal holde til jeg dør. Jeg forlanger at blive begravet/brændt med den på – lov det. Den bliver jo kun brugt få gange om sommeren, så den kan da umuligt blive slidt.
Kjolen er købt for MANGE år (nok 20) siden på Farum Bytorv, i en kæde, som jeg simpelthen ikke kan huske navnet på. Men hvor der blev købt tøj i de butikker – ejjj må lige tænke lidt – MacCoy. WOW kan fortsat. Hvad er der dog blevet af de skønne butikker? Der kunne man da altid finde “noget”.
Skal til bryllup om nogle uger, og har ikke kunne finde “noget” – heldigvis hang der en lang kjole (ubrugt) i skabet, også fra MacCoy købt på udsalg for “ingen penge” i Ballerup Centret. Nu kommer den snart til ære og værdighed.
fantastisk sød kjole – den klæder dig utroligt godt 🙂
JAMEN Helle altså – det var altså ikke derfor 😀 Det var bare for at fortælle “den” er s.. da fortsat OK 😉
Og den er sød . . . .
Jamen handler det ikke om at man føler sig godt tilpas i den?
Og har vi ikke allesammen en sommerkjole, som vi har haft siden Ruder Konge var knægt, og som vi kan overleve enhver hedebølge i?
Min er en Marimekko. Jeg har lige regnet efter, den er 35 år gammel og still going strong.
Dana – det er nemlig lige det det gør 😀
Ved ikke om alle har en hængende – eller i brug – men 35 år er godt nok flot, vil gerne se et billede af dig med den på 😉
Spædende om der kommer flere rekorder.
Skal se om jeg kan få Sammy til at tage et billede – lige nu hænger den på tørresnoren.
Den er s’mænd temmelig ‘kedelig’ – tidligere halvbleget, nu hvidt hør, syet op som en gammeldags strop-særk og med en løbegang til et rynkebånd lige under barmen. Til gengæld kan den kogevaskes i det uendelige, behøver ikke stryges hvis den blir hængt op med det samme, og lader til at være helt og aldeles uopslidelig. Tror det var sådan nogen man havde 24 af i udstyrskisten, og de skulle holde til man kom i graven af alderdom ;o)
Dana – et billede fra, hvor den hang på tørresnoren, havde sikkert også været et solskøntsommerkjolebillede 🙂
Hør er bare godt her i sommervarmen.
Det er ren nostalgi at læse om. Ballerup Centeret findes endnu om end i en udvidet version. McCoy kan jeg også huske, men den er bare blevet til noget andet! Det er nu en sød kjole!
Billedmager – det var en dejlig stor luftig butik, og altid gode varer – øv, at de ikke findes længere.
Det er nemmerlig en sød kjole 😉
kender det godt. Jeg har en sommernederdel (og jeg går ikke i nederdel mere). Jeg elsker den højt, den skal bare være i skabet.
Birthe i Silkeborg – hvorfor går du ikke med nederdel, det er da en skøn beklædningsgenstand.
Vi er åbenbart mange, som har et stykke stof, vi ikke vil undvære 8)
Nej, jeg har da ikke nogen kjole hængende i mit skab; jeg har overvejet nederdel, men det må vente, til jeg kommer til Skotland, hvor jeg kan finde den i den rigtige tartan.
Til gengæld sidder jeg lige i min japanske morgen-kimono, som min lillesøster havde med hjem fra New Sapporo, hvor hun havde arbejdet på Den skandinaviske Pavillon efter verdensudstillingen omkring 1970. Så den nærmer sig stærkt de 40 år, og er en lækker bomuldssag her i sommervarmen.
jeg er ikke god i nederdel eller kjole for den sags skyld. mine ben er stolper og jeg synes jeg ligner en tønde i alt det stof. Nej, jeg er bedst i bukser.
Hvor er den sød til dig. Kan godt forstå, du er glad for den. Hm, har prøvet at finde de der butikker på nettet, men kan ikke. Men jeg mener at huske, at der ihvertfald ligger en i Lyngby Storcenter, men jeg kommer der ikke så ofte, så den kan være væk for længst 🙁
Deborah – tak for rose og tak for at du har forsøgt, men tror desværre ikke de findes længere 🙁
Den er virkelig sød, men jeg troede egentlig, at den var fast inventar i sommerhuset?
– min egen yndlingssommerkjole er vel også omkring 20 år gammel … sort med småbitte blomster – fra Jackpot og nu så mør, at den skrider i stoffet. Min hørkjole fra Yngstes nonfirmation kommer vist til at tage over … 🙂
Det er den OGSÅ – et cetera 😀 Det er jo et fælles hus, så man tager alt det man hver især har brug for – med frem og tilbage.
Må da se et billede af din sommerkjole – altså 😉
Nåååååå, ja – den kjole – men den er stadigvæk lidt for kort og tung til mig i den sommervarme, men den bliver brugt.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2026 All Rights Reserved.