"Krigeren tager selv ansvar. Siger det tydeligt og til dem, det handler om, når noget ikke er i orden. Krigeren tør stå frem".

Jo, jo – det er nu rart at læse sig frem til, at det man har praktiseret ALTID, nu er kommet på skrift.

Den, der vælger rollen som offer, snakker meget. Ja, jeg ville egentlig gerne begynde at løbe, men jeg har ikke tiden, jeg mangler udstyret, jeg har ikke lige den rigtige fysik og ikke de rigtige at løbe sammen med. Offeret snakker og snakker – men der sker ikke ret meget.

Krigeren derimod giver sig i kast med det, hun vil. Løber, selv om turen måske kun går hen til næste hjørne, og hun er iført usportsligt tøj. Hun handler. Indrømmer blankt, at jeg ikke kan løbe, men går gerne til næste hjørne, så snart noget skal hentes, bringes el. hvad ved jeg.

Et rigtigt offer er den person, som ikke har haft tid til at spise frokost i en uge – og ingen har lagt mærke til hende. Hun forventer, at andre skal kunne se på hende, hvor synd det er. Men det kan andre ikke altid. Andre har travlt med deres liv, og alle må selv gøre en indsats for deres.

Det er psykolog Marianne Hall Holmboe (under kontakt kan du se hende), som er kommet med mange af ovenstående guldkorn – iblandet mine 😉

Og det lyder et eller andet sted fuldstændigt banalt, men hvis du benytter den tid, du hver aften bruger på at børste tænder, til at tænke på 3 gode ting, der er sket i løbet af dagen, så kan det være startsskuddet til, at man kan se en kriger i spejlet og tillade sig at gå den kommende dag mere nysgerrigt i møde. Nemlig.

Det var så weekendens varme moral.