Skumsprøjt og
Bonde | lørdag d. 24. juli 2010 kl. 20:05
enkeltstart.
Vi skulle til afleveringsfrokost af hjemmeside i Stubbekøbing, og det er jo lige på den anden side af, hvor vi bor. Derfor fik Jens ideen, at cykle turen, når det nu var tourdefranceenkeltstartdag, med fruen som vandbærer. En lille smuttur på 30 km. til færgen, som sejler mellem Bogø og Stubbekøbing.
Vi havde selvfølgelig en lille værtindegave med, og alle I trofaste læsere ved jo, hvad det er. Men det vidste vores værtsfolk ikke – så der blev godt nok grublet og Poul gættede rigtigt i første hug.
Tak skal I alle sammen ha, hvor vi er blevet forkælet med utrolig lækker frokost, vine, skønne lange, dybe samtaler om politik, kunst, venskaber og cykelløb. Det endte med, at Jens byttede sin cykel til et maleri – hmmmm – det kan jo gå hen og blive et temmelig dyrt byt. For, hvad koster lige en ny cykel? Og sådan er der jo så meget.
Her vinker værtsparret farvel – vi var de eneste på færgen ud over besætningen på 2 mand, total luxus.
Hoppede Jensen saa bag paa din cykel med kunsten under armen paa hjemturen?
Tina – nej, det kunne ikke lade sig gør – ALT for stort maleri 😀
Nu har Jens så alletiders undskyldning for at købe sig en ny cykel; Jens Veggerby demonstrerede jo det lækreste inden for dæk, fælge, keramiske lejer og ikke mindst elektrisk gear-vælger her den anden dag; man skal holde godt fast i sådan en, for at den ikke skal cykle fra én før man får svunget sig i sadlen!
Jeg har overvejet at tage konen ind på Åboulevarden 3, til butikken “Specialized”, så hun kan få optimeret sin cykel og måden at sidde på den på, det vil hun vist blive glad for. Jeg tror, hun holder længere så.
AagePK – det er jo ikke en undskyldning – for han skal ha en ny cykel.
Mon ikke en af mine brødre finder en til ham, de er cykelgale 😉
Held og lykke med at konen holder længere 😀
Jajaja – det er jo lige præcis sådan et bibliotek jeg ALTID har drømt om. Og jeg er vild med den der lille skammel med de to trin. Wow – hvor er det smukt og lækkert og perfekt!!!!! 😀
VIDSTE det Jens – du ville ÆLSKE det hjem 🙂 Lige dig.
Det lyder super dejligt og nogen skønne fotos. Jeg kommer helt til at længes efter Stubbekøbing, som var “min by” da jeg boede på Falster. Der er rigtig hyggeligt, men jeg har aldrig prøvet at tage færgen, men det kan jeg da nå endnu 🙂
Deborah – og så skinnede solen ingengang, og du kan li billederne, det synes jeg er herligt. Det var nemlig en dejlig dag – til trods.
Du må tage den 12.min.s tur – den er alle pengene værd.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2024 All Rights Reserved.