Beslutningen er
Bonde | tirsdag d. 3. august 2010 kl. 18:36
taget, bestemt, betalt og vi glæder os.
Lagde det ud her, om hvad man bør og skal mht. sit sølvbryllup. Der kom mange gode råd og anbefalinger, men i bund og grund gik det hele ud på, at gøre det, som man selv vil synes bedst om. Dermed ikke gøre noget, som man bør og skal, fordi man "skylder" og de andre har gjort sådan og sådan, så bør I nok også.
Nix – vi har ikke holdt bryllup, kobberbryllup og vi holder heller ikke sølvbryllup. Derfor er rejsen til Rom allerede bestilt til 4 personer. Os og vores børn. Dem som har lyst, tid og ferie i overskud, er velkommen til at nyde en middag sammen med os på selve dagen.
Er i gang med at planlægge en restaurantrute, så det HELT rigtige ægte (non-turistet) sted findes. Sætter mange krydser i bøgerne: Spisesteder i ROM (hemmelige adresser – hmmmmmm – på 30 ægte romerske madhuler) af Helge Kamp og: ROM flethåndbog for livsnydere – Restauranter og slentreture af Anders Grøndal. Men hvis du lige kender det HELT rigtige sted, hvor de lokale kommer, så skriv endelig.
Det lyder som den helt rigtige beslutning, hyg dig videre med planlægningen 🙂
Jette – du kan tro vi hygger med at planlægge 😀
Det lyder helt rigtigt. Bare det var mig!
Eva – hvis du kommer – er der også mad til dig 😉
Hvor er jeg glad for at høre at det var det valg der blev truffet. Håber at det bliver en skøn tur 🙂
Klidmoster – selv om det er temmelig sent på året, tror jeg det bliver helt skønt 🙂
Rigtig god tur Sister 🙂
http://www.fotomusica.net/Italia/index.htm
Tak Søren også for altid fine link 🙂
Det bliver så godt 🙂
Og så kan jeg se at din søn åbenbart bor lige midt på ruten mellem mine to børn 🙂 Måske støder vi ind i hinanden en skønne dag midt på Nørrebro 🙂
Lene – når du skriver det, så bliver det godt 😉
Når det ikke lykkedes i Nordjylland, så gør det helt sikkert på Nørrebro 😀
Sister; i skal da spise på Ristorante Due Colonne, Via del Seminario, 122, 00186 Roma, Italien
066 781449 ()
De har desværre ingen hjemmeside. Stedet er et lille familiedrevet sted med autentisk god stemning og fantastisk mad. Hvis jeg husker rigtigt er der ialt 12 borde, så det begrænser jo antallet af gæster en del. Via del Seminario er ikke så langt fra Pantheon og jeg vil anbefale jer at slentre fordi og bestille bord i forvejen 🙂
Rigtig god fornøjelse 😀
Tusind tak Annette – så dejligt med en afprøvet anbefaling. Ikke, at jeg ikke tror de er det i bøgerne, men det her giver mere pondus.
Skriver straks stedet på listen 😀
Det lyder rigtig godt. Har været i Rom for snart mange, mange år siden som en stor pige. Men vil gerne igen og se med voksne øjne. Iøvrigt min eneste ferie alene med mor. Nok derfor jeg husker den med så stor glæde også.
Deborah – og det bliver rigtig godt. Du må derned – snart 😉
“Dem som har lyst, tid og ferie….”
Jeg tror nok du ville kigge lidt, hvis man pludselig troppede op…. damn – det kunne være morsomt. 😆
Jens – jeg (vi) vil blive jublende lykkelige – jo, flere des bedre – så gider du godt lige ankomme 😀
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2025 All Rights Reserved.