Fiskerkonen
Bonde | fredag d. 1. april 2011 kl. 17:59
sidder der frodig og glad, og hun sidder hos mig.
Igennem de 6½ år jeg har boet hernede, er det blevet til rigtig, rigtig mange gåture. Desværre ikke så mange på det sidste og det ses og mærkes på sidebenene.
Men på én af de faste ruter, passeres en ejendom, som i tidernes morgen, har huset en Brugs. Igennem de store forretningsvinduer, kunne der skues ind til planter, kasser og en vægreol så lang. Midt på denne reol, stod en figur, som mit øje altid faldt på.
Jeg kunne ikke se den rigtig, men den lignede noget, der måske var noget. Når ejeren af den nedlagte Brugs, gik forbi mit hus, var jeg tæt på at springe ud og spørge om figuren var til salg. Min kære gemal holdt mig bestemt tilbage, og sagde, at det kunne man altså ikke.
Vi gik forbi "Brugsen" forleden dag og ejeren gik udenfor og ryddede op. Jeg gik resolut over vejen og spurgte, om figuren evt. var til salg. Mor skulle lige spørges først (tror han er omkring de 65), men vi fik dog lov til, at komme ind i butikken og se "Fiskerkonen".
Det var mor, som skulle tage stilling til et evt. salg, så der måtte ventes i tålmod på et opkald. Det kom og fiskerkonen kunne hentes kvit og frit – bare fordi jeg ku li hende. Lykke er.
Sikke en skøn historie. Tillykke med din fiskerkone.
Tak Eva 🙂
Hende ville jeg også gerne have stående !!
Forståeligt Susanne – og nu går jagten ind på at finde ud af, hvem, som har lavet konen. Hun er tung som et ondt år og ca. 60-70 år gammel.
Tænk at du fik hende gratis. Det en sjov historie.
Jeg billedgooglede fiskerkone. Så kom dit ansigt frem 2 gange – tit-tit – haha.
Står der noget i bunden af damen? 🙂
Søren – ja, tænk. Jens havde sagt, hvad jeg højt måtte betale for hende og prisen steg og steg. Jeg sagde, at det skulle jeg nok selv bestemme 😉
Hun minder meget om figuren Fiskerkone på Gammel Strand, så jeg tror hun er et forstadie til, hvilken statue, der skulle stå der. Hun vejer ca. 3,8 kg, så det er nok cement el. beton og der står ikke noget i bunden. Men som min helt private detektiv, tror jeg på, at du nok skal finde noget 🙂
Sød historie og dejligt med et lille livstegn.
Hvordan går det på jobfronten, er der gode nyheder ?
Tak Tine 🙂 Arbejder på fuld kraft – i et vikariat – og det er godt.
Jeg er ikke stolt af min undersøgelse. Du har nok ret i, at det er et forstadie til Ch. Svejstrup Madsens fiskerkone her:
http://www.vejpark2.kk.dk/apps/monumenter/index.asp?lang=dk&mode=detalje&id=186
Mere kan jeg ikke finde ud af. Men hun er da flot 🙂
Søren – jeg er stolt over den tid du bruger på det – flot.
Har været på den side, og det var der jeg synes at den ligner Gammel Strand fiskerkonen, men der står jo også, at de hed “skovserkoner” – så måske er det den vej vi skal 😀
Hun er mægtig flot og alle er glade for hende.
Åh, så herlig en historie…
som jeg ofte siger, der kan da aldrig ske noget ved
at spørge…..og se hvad du fik ud af det uden omkostninger.
Den figur vil altid komme til at stå dit hjerte nær. Smuk er den.
Marie – fremover vil jeg ikke høre efter, hvad min gemal siger, men bare gøre, hvad jeg lyster. Det må være vejen frem.
Og du har ret – hun er så smuk.
Godt du fremover vil gøre, hvad du lyster.
Det er vejen frem, mænd- også min- standser os ofte, hvis de kan komme af sted med det. Så man skal ikke spørge for meget, men bare “gøre.”
Hvor er du heldig! Men du har da snart ikke plads til mere kunst, hahaha…..
Og hvor har du ret Jens 😉
Slog tilfældigt op på fiskekonen, da jeg også har den ( mit kæreste eje ) har arvet den efter mine forældre. Min far fik den i gave af min mormor for ca 70 år siden.
En lille hilsen
Marianne
Det var da sjovt Marianne. Ved du noget mere om den? Så lytter jeg gerne. Hvem der har lavet den, hvad er den lavet af, værdi osv. osv.
Tak for din hilsen 🙂
Min mand og jeg har lige ladet fiskerkonen flytte videre til vores søn, vi kender ikke hendes skaber, men nu ved vi foreløbig om 3 eksemplarer, hører du noget vil vi være glade for at høre fra dig.hilsen lis
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2024 All Rights Reserved.