sin far er bestemt ikke noget, som kan anbefales.
Han valgte at forlade os på den smukkeste forårsdag i april ved solopgang på 21. ende etage. Tættere himlen kunne han næsten ikke vælge.
Fars ønske var at blive brændt og så skal vi 4 søskende sprede asken ud over hans marker, mens vi synger "I did it my way". Det må man ikke, altså sprede aske ud over jord, ingengang over en lille sø, kun åbent hav. Men tilladelse til at sætte urnen med fars aske ned på den fædrende gård, er indhentet via Helsingør Stift og dermed bliver det.
For han ville ingenting. Der skulle ikke være hverken begravelse el. bisættelse, og det giver for familie og venner et tomrum. Hvor skal de give utryk for deres sorg og sige et sidste farvel til dette spændende, omsorgsfulde og betænksomme menneske, som de holdt af.
Vi må finde en god dag, hvor familie og evt. venner kan være samlet. Så kan han ligge under pæretræet og skue ud over sin ejendom.
Det som næsten har været det værste, var at vi om fredagen ved middagstid fik beskeden, at far havde lymfekræft og derfor ville blive overført fra Hillerød Hospital til Herlev Hospital, hvor den store kræftekspertise er samlet. Far dør søndag morgen. Ingengang 2 døgn efter meldingen. Det er simpelthen for hurtigt eller osse er det for langsomt fra "dem som ved noget" side, at handle! ! ! ! ! !
Nu sidder jeg med kopier af fars journal fra de sidste 10 år og gennemstuderer dem tæt. For var det systemet, der svigtede el. var det far selv, som ikke ville i behandling? Det er hårdt at læse om og desværre har fars egen læge valgt, at vi ikke skal læse hans notater – gad vide hvorfor? Og afsluttende notater fra Herlev Hospital, er også udeladt.
Det er hårdt at miste . . . . . men uvidenhed er også slemt.
Kære Sister. Det gør mig ondt at du har mistet din far og det er hårdt at oveni tabet skal du også nages med følelsen, om der nu blev gjort det rigtige. Knus til dig
Nemlig Lene – men nok mest for mor, men vi skal nok finde en forklaring, så hun kan få klarhed og fred.
Knus retur
Sender masser af kram afsted.
Og sender et retur til dig – mit barn – og stort tillykke igen, igen.
Kondolerer !!
Tak Susanne
Det største knus, du nogenside kan forestille dig, er hermed lige sendt afsted til dig, for det har du brug for i denne svære tid. Det ved jeg, jeg har selv været der.
Jeg ved også, at uanset hvad, jeg skriver til dig, så vil det ikke kunne trøste dig eller lindre din sørg, så derfor må du nøjes med kruset.
Tine – tusind tak
Varme tanker …
Tak et cetera
Sender dig varme tanker og håber I får en afklaring, for alles skyld. Knus og pas på dig…..
1.000 tak frau kok, vi passer og mangler fortsat afklaring.
Et stort knus til dig soede (((((((((Inger)))))))). Fra mig til dig!
Tak søde Tina
Rigtig mange varme tanker herfra. Ja, det er SÅ svært at miste…
Mange tak Marie – og det er det
Kondolerer! Min mor er 75 år, ung og sprek som en fole. Hun har også bestemt at hun ikke vil ha noen dødsannonse før etter begravelsen. Jeg vet ikke helt hvordan jeg skal forholde meg til det. Skal jeg, min mann og våre to barn ha begravelse alene? Ingen av oss er kristne, så da må vi altså ha en humanistisk begravelse uten noe av de andre hun kjente. Jeg liker det ikke.
Tak Hege. Det er din mor der bestemmer og ingen anden. Godt at hun fortæller, hvordan hun vil ha det.
Vi har alle – mor og mine søskende – det så godt med, den måde far er kommet herfra.
Det var ikke velset af omgangskredsen og familien, men det var og er nu engang min fars ønske, at det skulle være sådan og sådan blev det. Vi er alle glade for at det kunne lade sig gøre og det er den smukkeste afsked jeg har været med til.
Kæmpe klem til dig.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2025 All Rights Reserved.