Der slibes
Bonde | mandag d. 13. juni 2011 kl. 17:33
knive, der slibes sakse.
Altid ved ankomst i sommerhuset, til glæde for andre og os selv. Den gamle slibemaskine er en trofast følgesvend og virker ubeklageligt efter 25 år på bagen. Man bedes venligst bemærke fruens seneste indkøb indenfor smykker. Den firkantede ring (kan det være bedre?) er købt på loppemarked i Assens her i Pinsen, og der skulle være 3 gr. guld foruden sølv for kr. 400, og så er den homemade by kunstner. Lykke er.
Trods div. lovende vejrudsigter, holdt det desværre ikke på Fyn. Blæsende koldt med rusk og regn. Men vi hyggede, gjorde vi, måske især datteren, som i den grad trængte til hvile. Kun afbrudt af "slåskamp" med farmand.
Søndagen blev den bedste dag, så her blev der gået til den, mht. forpligtelser, når man er mange om et fælles skønt sommerhus, skal og må der gøres en indsats.
Og så har jeg lige opdaget at min "lukkede blog" fylder 4 år i dag. En totalt ukendt japansk kommentator har ønsket tillykke. Godt nok utroligt som tiden går, og som man trods alt ikke kan holde sig væk. Men 1-2 indlæg om måneden, passer fruen helt fint.
Håber at I har det godt derude – det har vi.
Hyggeligt at høre lidt fra dig.
Jeg blev da helt misundelig over din knivsliber:)
Tak Eva 🙂 og mon ikke man kan købe en endnu? Altså knivsliber.
Tillykke med bloggens fødselsdag og som gave fik den samt dens læsere et indlæg fra sommerhuset. 🙂
Tak Tine – det gjorde i nemlig og kun pga. en japaner 🙂
Dejlige billeder af dejlige dage 🙂
Din ring er skøn og passer vist lige til dig.
Hyggeligt at læse et nyt indlæg på din blog.
Tak Helle – til det hele – også nedenstående 🙂
og selvfølgelig TILLYKKE 🙂
Jamen saa tillykke med foedselsdagen. 🙂
Jamen så tak Tina 🙂
Melodi: Kai Normann Andersen 1955 Tekst: Sigfred Pedersen
Lanceret af Johannes Meyer i 1955.
Nu lokker atter de lange veje,
og jeg har flikket de gamle sko.
Og jeg har skåret en grøn skalmaje
bag piledammen i Holstebro.
Jeg går fra Skagen med kurs mod Fakse,
og glemt er vinterens sult og nbd.
Jeg sliber knive, jeg sliber sakse,
jeg sliber solskin og dagligt brød.
Hvor er min ungdom? Jeg ved det næppe.
Hvor var den skøn. Jeg var fri og løs.
Jeg sov i vejgrøftens blomstertæppe,
jeg sov hos landsbyens bedste tøs.
Med hende var det en fryd at bakse,
thi vårens duft var i hendes skød.
Jeg sleb kun knive, jeg sleb kun sakse,
men sleb dog solskin og dagligt brød.
Jeg var jo bare en skør skærslipper
foruden hjem og foruden ro.
Jeg var kun rakker og hundeklipper,
og bonden stænged’ for mig sin lo.
Han var så selvsikker, thi hans akse
var plantet støt i et stort fad grød.
Jeg sleb kun knive, jeg sleb kun sakse,
men sleb dog solskin og dagligt brød.
Hvor er I nu, alle I jeg kendte,
hver buttet pige, hver kammesjuk?
Hver anden af jer på Sundholm endte.
Hver anden kvaltes i flaskens kluk.
Men jeg er stadig iblandt de vakse!
Mit hår er hvidt, men min tud er rød!
Jeg sliber knive, jeg sliber sakse,
jeg sliber solskin og dagligt brød.
Dengang var brændevin hvermands eje
thi den var billig, og den var ram.
Men malurt dufted’ langs alle veje
og gav kulør til en fuseldram.
Å, soldebrødre, å, lurifakse,
I drak jer tumbet fra vid og sans,
men jeg sleb knive, og jeg sleb sakse
og plukked’ malurt omkring sankthans.
Den, der har pligter, kan sagtens dømme
en pjalt, som ikke betaler skat.
Men jeg er digter og jeg må drømme,
thi jeg er et med den lyse nat.
De digtere er så mange slagse,
og selv blandt dem er jeg kun en fant,
der sliber knive og sliber sakse,
og takker rørt for en kobberslant.
Og endnu venter de lange veje
med morgenkulde, med middagsglød.
Min slibesten kan jeg fortsat dreje
og holde næsen forsvarligt rød.
Jeg går fra Skagen med kurs mod Fakse
og glemt er vinterens sult og nød.
Jeg sliber knive, jeg sliber sakse,
jeg sliber solskin og dagligt brød.
PS: Tillykke med de 4 år – hvilken alder 😀
PPS: Det må være på grund af saksene, for ellers synes jeg, at strygestål er bedre 🙂
1.000 tak for sangen Søren 🙂
Det var en af min fars yndlinge – så det var dejligt at læse.
Skøn alder 😀
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2025 All Rights Reserved.