1 år tilbage
Bonde | fredag d. 3. februar 2012 kl. 18:55
og så ser vi fremad – bagefter.
Mor fik konstateret bryst- og lymfekræft i marts og blev opereret. Lykkeligvis en brystbevarende operation, med efterfølgende strålebehandlinger. Et halvt år efter til kontrol – ingenting. Lykke er.
Far blev en fredag i april indlagt, fik konstateret lymfekræft, overført til andet hospital samme fredag. Søndag dør han.
Brors “kone” får konstateret brystkræft – også april – bliver opereret og får fjernet sit bryst med efterfølgende hårde kemobehandlinger.
En onkel dør i september af kræft. Kort tid efter får hans søn (min fætter) konstateret en hjernetumor.
En af vores bedste venner får konstateret levertumor og bliver opereret i december.
Niece får her i januar fjernet knude i bryst – intet malignt – men hvis nu, og når ens mor.
AAAAARRRRGGGGGGHHHHHHHH og så skriger jeg skål og ønsker tillykke med livet til mor og ALLE, som lever med og i kræftens vold.
Det er sådan en forbandet og snigende sygdom 🙁
Skål og tillykke med livet til din mor og heldigvis mange andre 🙂
Men heldigvis “dør” man ikke af kræft i dagens Danmark. “De” er blevet meget dygtige til at helbrede – heldigvis.
Tak for tillykke Helle – og skål 🙂
Tillykke med livet til din mor…desværre er dte et livsvilkår for mange at leve med kræften eller som pårørende til kræftsyge…heldigvis går det da også til den “rigtige side” for mange
Det går nemlig rigtig godt for rigtig mange i dag – man kan efterhånden sige: at i dag dør man ikke af kræft.
“De” er blevet dygtigere til at at helbrede – heldigvis.
Ja heldigvis er det muligt at leve med kræft, og det er så fantastisk, at man jo ikke nødvendigvis dør af denne forbandede sygdom. Så mange tilfælde i familien, er jo lidt skræmmende.
Yes Folehave – det er skræmmende. Har glemt min bror, som også fik opereret en suspekt “knude” væk fra sit bryst i november. Han synes også, at vi er lidt for meget disponeret 🙁
Men vi må ta det som det kommer, andet er der jo ikke at gøre. Tak for ord.
og et stort knus til (((((((dig)))))).
Tak søde Tina 🙂
Kære Inger!
Det er rigtigt, at de er blevet bedre til at helbrede. Vi er også blevet bedre til at passe på os selv. Som 62-årig kan jeg konstatere, at jeg har alle mine 4 søskende endnu: da min far var i min alder, havde han været død i 10 år! 😉
Og han blev ældst af de 4 søskende, hvor de 3 døde af kræft.
Men vi må nu nødvendigvis vænne os til tanken, og forberede os på, at det en dag er slut, og derfor nyde livet, mens vi har det. Bare nyde solen, regnen, den friske luft, de muligheder, vore forældre aldrig fik,de positive oplevelser med vore børn ( de bliver fler og fler, efterhånden som de bliver lige så fornuftige som os 😉 ).
Til vi en dag skal herfra, og vi med nogenlunde sindsro kan sige:”Vi spildte da ikke ret meget af vor tid med at ynke os selv, vel?”
Stort knus også fra mig!
Tak for gode ord Aage – og vi må og skal (og vil) nyde i fulde drag 🙂
Tak for gode ord Aage – og vi må og skal nyde i fulde drag 🙂
Uha sister bliver så ked når jeg læser dit indlæg. Men så må man glædes over det der går godt, og det gør du jo også. Sender knus og tanker til dig her fra vest……
Ikke ked af det Søs – vi ser fremad – trods alt 😉
Knus retur
Tak fordi du deler en så personlig historie og fordi du sætter tingene i perspektiv. Det er vidunderligt når det lykkes, og patienten kommer “hel” ud i den anden ende. Frygtelig trist, når det ikke lykkes. Mange tanker til dig.
1.000 tak for ord Susanne – luner godt.
Mine søskende og jeg startede som et firkløver, men nu er der kun to blade tilbage-min lillebror og jeg.Det er hårdt at miste dem man holder af. Min storebror døde pludselig af en blodprop for 19 år siden- sidste sommer fik min kære lillesøster fred for den kræft, der havde bredt sig til hele kroppen. Det kan være svært, men som du skriver, er det med at se fremad……..
Et stort knus til dig.
Marie – ved ikke hvem der har opfundet sygdom, men den, det, dem burde have dem alle sammen på en gang. Men der er jo nok en mening med galskaben – bare svær at se.
Stort knus retur
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2024 All Rights Reserved.