at gense Venedig igen. Den by kan man aldrig få nok af. Så spækket med indtryk og skønne farver. Denne gang skulle vi bo i et kvarter, som var beskrevet som “turistfri”, og det holdt stik. Der var fantastisk stille og man kunne have kanaler, pladser, restauranter og hotellet for sig selv. Og dette ikke pga. tidspunktet på året. Vi rejser stort set altid i april, og gerne oktober med, og har været superheldige mht. vejret, hver eneste gang. Dog ikke denne gang – én gang skal jo være den første – det var iskoldt og regnede en stor del af perioden. Men pyt, vi var i vores elskede Italien og så er alt skønt.

Vi drog af sted fra Venedig 1 dag før planlagt. Vi fik nemlig ved ankomst til hotellet, den besked, at vi den sidste overnatning, ville blive flyttet til et meget mindre værelse, da “vores” værelse skulle bruges til en større familie. Hmmmmmmm. Havde booket det meget lille guest house Piccolo Vecellio, med kun 3 værelser, 7 mdr. forinden, så synes egentlig, at det var en lidt underlig modtagelse. Men pyt, vi sagde farvel en overnatning før, lejede en bil og drog mod Toscana. Lod TomTom (Gurli) bestemme, hvornår der var et godt hotel, som lå på ruten til Firenze, og det gjorde hun dælme godt.

Lidt syd for Bolonga, blev vi vist væk fra motorvejen og op i bjergene. “Dit mål er nået og ligger på venstre side”. Her lå hotellet “Albergo Bellavista” i byen Baragazza, og der var heldigvis et værelse (tror der var mange) ledigt, og vi fik et kæmpeværelse med fantastisk udsigt over bjerge og dale, samt den mest vidunderlige, ærlige italienske mad, så det var en fryd. At det hele kostede ½ pris af en overnatning i Venedig, gjorde jo intet. Forespørgsel til tjeneren, om der var et mål, så vi kunne få brændt lidt kalorier af ovenpå frokosten, som var værd at besøge, sagde han “Bocca di Rio” 1 km. den vej og 2 km. den vej. Vi anede ikke, hvad det var og drog ud på tur.

Vi ankom drivvåde grundet silende regn, til et kloster, så stille og fredfyldt, at det var lige før – også kun lige. Et sted var der åben dør og vi gik ind i en kirke, hvor 2 munke gik og tændte lys. Vi satte os ned og fik varmen og ikke mange minutter efter, startede de to på at messe, og de blev ved og ved og ved. Så er det ikke nemt at liste ud. Ville gerne have videooptaget seancen, men turde ikke, så I kunne have hørt det:

Vi gik alt i alt 6 km. og det var skønt, at komme tilbage til hotellet og atter få maverne fyldt.

Dagen efter drog vi til Firenze. Her havde vi for 3 år siden boet på et 4-stjernet hotel og klaget til diretøren, over at blive generet af et filmholds sendevogne, lige uden for vores vinduer, i det at de kørte med motoren tændt i døgndrift. Der boede et berømt fodboldhold på hotellet, samtidig med os. Men det var nu ikke værst med billarmen, det var mere det, at der blev råbt og løftet truende finger af os, når vi forsøgte, at åbne vores vindue, for at få luft. Husbond skrev 2 sider klage til direktøren, og vi fik en erstatningsovernatning, når vi ville. Ja, det er jo meget nemt for en direktør at give, for hvornår kommer man lige til Firenze en enkelt nat?

Det gjorde vi så, og der ventede os et at hotellets 3 KÆMPE-værelser med altan, kurv med frugt og skiltet: with compliments – fra direktøren. Efter små 15.000 skridt i Firenze, endte vi om aftenen på en af de bedste (gjorde vi også for 3 år siden) – og det er ik løwn – restauranter: il Piacere. Prøv den og du vil ikke fortryde el. blive skuffet. Måske ligger den lidt i den dyre klasse, men superduperkvalitet. Vi nåede også at spiste frokost i vores yndlingsby: Fiesole. Den er altså et besøg værd. Alt dette bare til inspiration.

Dagen efter kørte vi retur til Bolonga. SAS fløj til tiden og bragte os sikkert hjem.

Hvis du har lyst til at se flere billeder fra turen og til evt. inspiration: http://www.flickr.com/photos/sisterbonde/sets/72157629819254279/