Fornemt besøg
Bonde | mandag d. 7. maj 2012 kl. 09:16
fra morgenstunden:
Troede næsten det var løgn, at der lige uden for ens vinduer, gik 2 utroligt smukke påfugle rundt og bare nød friheden.
Tænkte de nok var sultne, siden de kom så tæt på. Men hvad spiser de? Det eneste, som var tæt nok på, var müsli, og det blev smidt rundhåndet ud til dem. Men det passede dem ikke.
Efter ca. 20 min. gik de deres vej.
Jeg kan se, at det er to hanner, så de har nok været på udkig efter et par ledige hunner. 😉
Tine – så må vi håbe de finder nogen 😀 Flottere hanner skal man lede længe efter 😉
Hold da op sikke dog et par flotte fugle…helt vildt at de kom så tæt på!
Kirsten – det var så fantastisk, og min mand troede den var helt gal, da jeg ringede og fortalte det 😀 Men han blev overbevist, da han så både video og billeder 😉
Hvor kom de dog fra, hvor gik de hen?
Her på øen har vi nu også mødt sådanne udbrydere, men vi kender jo ejermanden og kontakter ham, så de kommer hjem. Der var straks mere panik, da nogle lystfiskere, udenøs forståes, stødte på en lille kænguru. Men jo, også den havde et privat hjem, så den kunne komme indenfor og ikke mere chokerede lystfiskere med hang til mærkværdige historier.
Ja – det spørgsmål er svært at svare på Aage. Har ikke set dem siden 😉
Og ved fortsat ikke, hvem der ejer dem. Skulle måske have sendt et billede til den lokale – hmmm – må blive næste gang.
Hvor hyggeligt 🙂
Meget hyggeligt frk. Bibo 🙂
En meget smuk og unik oplevelse.
For en del år siden var alle enige on yngste var ude på dybt vand. Det var den 24. December og udenfor i vores have gik en flok strudser, desværre fik vi ingen billeder.
Tak for nogle fantastiske billeder.
Virkelig smuk oplevelse og totalt ærgerligt mht. billeder af strudsene. Man bliver næsten helt bange, når sådan noget sker, for det er dælme nogle store fugle.
Selvtak 🙂
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2024 All Rights Reserved.