Det er fortsat
Bonde | lørdag d. 7. juli 2012 kl. 12:48
et mareridt for mig, at skulle møde mit hjem, efter at have været væk på sommerferie.
Hvorfor skal det være sådan? Hvorfor skal disse uindbudte gæster, have så stor magt over ens sind i så mange år. De kan fanme ikke være det bekendt. Vil normalt ikke have bandeord på denne blog, men her er det på sin plads, for jeg er rasende. Ikke mindst på mig selv, over at jeg ikke tog i mod tilbuddet om psykologhjælp fra forsikringsselskabet, dengang huset var tømt og toillettet benyttet til stort, uden at man havde ulejliget sig med at trække ud. Man havde nok for travlt.
Vil egentlig gerne høre, om nogen, der kender nogen osv., som har gjort brug af psykologhjælp til at “komme over” et indbrud?
Men det var nu dejligt at komme hjem til et urørt hjem, trods de mange mælkebøtter, højt græs og uvandende krukker. Meget bedre end åbne døre.
“Sommeren” har ikke vejrmæssigt været med os i vores 2 ugers ferie i sommerhuset, og det fortsætter herhjemme, men vi har slappet af og nydt hinanden og det er dejligt. Pyt være med regn og gråvejr, det kan også nu også være smukt og have sin charme.
Det var godt, der ikke var sket noget. Det er træls, at du skal frygte, hvad du kommer hjem til.
Danmark er skønt i al slags vejr, men vi har snart fortjent lidt sommer:)
Tak for ord Eva – de luner i den danske sommer 🙂
Et ægtepar i min bekendtskabskreds havde indbrud i deres villa. Alt var gennemrodet – hun kunne slet ikke holde ud at tænke på, at fremmede havde rodet i hendes ting. At de havde rørt ved hendes tøj kunne hun slet ikke klare. Hun prøvede med psykologhjælp, men det hjalp hende ikke.
For at hun kunne få fred endte de med at sælge villaen og købe en lejlighed på 2. sal – en stuelejlighed ville heller ikke have været nok til at give hende ro.
Det ville være mærkeligt, hvis du ikke var rasende:
http://www.stopindbrud.dk/Default.asp?ID=1687
Venlig hilsen 🙂
Åh Søren – stakkels hende, for det er altså slemt. Håber hun har fået mere ro nu.
Tak for fint link – kendte det ikke 🙂
Kaere Sister,
Hvor er det uretfaerdigt at du skal have det saadan. Du er et offer og det skal du foerst og fremmest erkende. Saa kan du begynde at hjaelpe dig selv. Det nytter ikke at aergre sig over hvad du ikke tog imod, men hvis du vil kan jeg sagtens give dig et par tips til hvordan du kan hjaelpe dig selv. Jeg har arbejdet rigtig meget med terapi og selvhjaelp og der er masser af smaa tricks der kan hjaelpe dig paa vej. Du siger til hvis du vil have et tip eller to:)
Knus, Kat
1.000 tak søde Kat – du må meget gerne sende små tricks 🙂
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2024 All Rights Reserved.