Høns i gaver
Bonde | onsdag d. 26. december 2012 kl. 10:36
eller hvordan det nu skal formuleres, det er ikke Høns i karry i hvert fald. Min mor var i et fantastisk gavehumør juleaften. Udover de faste gaver og de mere flyvske, fik alle en gave, som er en gave til andre. Jeg fik 10 høns og en hane inkl. vaccine, hønsetråd og vejledning fra erfarne hønseholderne.
Det er Folkekirkens Nødhjælp, som har fundet på mange forskellige gaver, man kan give til verdens fattige rundt omkring i verden. Mine høns skal en tur til Kirgistan, og forhåbentlig blive til mange flere, så de kan gøre stor gavn.
Blandt de andre gaver var der benproteser, geder, fodbolde, flere høns og mange andre gode og brugbare sager. Jeg har linket til gaverne, hvis du klikker på Folkekirkens Nødhjælp – lige under hønsene – som jeg har tyvstjålet fra “Gul og Gratis”, altså billedet. Nu vil jeg løbende blive orienteret via sms, om hvem der modtager mine høns. Spændende.
Men, men, men efter at have læst Jussi seneste bog “Marco effekten”, hvor han blandt mange andre sårbare emner, skriver en del om de mange, mange, mange millioner Danmark giver til Ulandene hvert eneste år, er min skepsis blevet endnu større. Jeg har nu altid tvivlet på, om pengene kommer de rette steder hen, til dem, som har brug for hjælpen. Hvad er der egentlig sket med de penge, som vi samlede ind til ofrene for tsunamien i 2004. Er de gået til den genopbygning, som det var hensigten med?
En anden julegave var bogen: Livet er sgu dejligt – en samtalebog med Fritz og Poul.
Det er vidunderlig sort humor og deres syn på de fattige, skal med her:
Forfatteren til bogen spørger de to: Hvad med Afrika. Der er også meget fattigdom?
Jo, men de har det jo godt dernede, ikke? Med masser af gratis frugt og dejlig sol. De kan bare sidde og hygge sig i solen, ikke? Ja, det er jo en fordel, at de ikke skal bruge penge på vinterfrakker og termostøvler, og hvad det hedder alt sammen. De kan gå rundt i shorts og hygge sig. Spise bananer og plukke frugter og se på flotte vilde dyr gratis. Vi andre skal jo betale for at gå i Zoologisk Have. Jo, og skyde dyr, ikke. De kan de bare gøre, gå ud i deres baghave og skyde en zebra, ikke. Det kan vi jo ikke, vel? De kunne de godt sætte lidt mere pris på dernede. Og masser af frisk fisk har de også dernede, ikke. Jeg har været på safari en gang, men det siger mig ikke rigtig noget. Det er meget støvet og beskidt og sådan, ikke, og varmt på den kedelige måde. Jeg ved ikke, om Seychellerne er Afrika, men det kan jeg altså bedre lide.
Rigtig Godt Nytår til dig og dine, må 2013 blive som du ønsker.
Og hvem kan sige det bedre end Fritz og Poul…..
Jeg kan godt lide den sympatiske idé med at give gaver, som andre kan have glæde af. Det har været meget omdiskuteret. Men jeg kan godt få lidt julekvalme, når jeg ser de enorme bjerge af gaver, som folk ikke synes, de kan undvære. De fleste kunne sagtens undvære til et hønsehold eller et skolebord:) Sidste år fik jeg strikketøj til ældre i Kirgistan af mine børn. Det blev jeg glad for.
Glædelig jul til dig.
Eva – jeg ælsker simpelthen Fritz og Poul – endelig er der nogen, som siger det, som vi måske tænker og ikke tør sige i offentlig rum. Eller jeg gør en gang i mellem, og får godt nok også slag for det.
Giver dig ret mht. gavebjerge. Jeg har med lidt held, fået gennemtrumfet, at det kun er børnene der får gaver. Men det er fortsat høje bjerge, som skal pakkes ud.
Godt nytår til dig.
Et lidt forsinket glædelig jul.
Det at give en gave andre kan få glæde af, er en god ide, i stedet for lys og servietter, værtindegaven (den store sammenplantning), eller til dem der har alt. Bare det er en gave, det er muligt at følge, med brevkorrespondance, billeder etc. Var på en arbejdsplads, hvor den gruppe jeg var tilknyttet, havde et barn i Afrika. Det var så hyggeligt med de små hilsner fra hende, se udviklingen.
Fritz og Poul er bare så skøn humor 😉
Ønsker dig og dine et lykkebringende nytår.
1.000 tak Karin, dejligt at læse, at mange gør brug af denne måde, at give gaver på. Vi har jo, hvad vi har brug for, og behøver ikke mere 😉
Bogen er vidunderlig, man kan høre deres stemmer, mens man læser/griner.
Tak og i lige måde 🙂
Poul og Fritz først, de er herlige. Jeg grine også meget af dem. De rammer så godt. Sådan et par champagnedrengerøve.
Den med gaverne til de som intet har, ja tanken er rigtig god og måske en af de gode måder, at hjælpe på. Det med indsamling kan jeg, som dig, også have min tvivl om hvor ender. Der er som regel et stort administrations apparat som sikkert æder det meste. For ikke at tale om korruption.
Hjælp til selvhjælp, på stedet, må være det bedste. Men det er svært, og man kan kun håbe at det er ordentlige mennesker som skal administrerer alt dette.
Godt nytår.
Folehave – hvad er det nu du hedder til fornavn: Anne?
Nå men Poul og Fritz er nu mest til rødvin og helst ikke under kr. 3.000 pr. flaske 😀
Hvor er det dejligt at læse, at jeg ikke er ene om at spekulere på, hvor alle de milliarder, der sendes til U-landene, hvad der bliver af dem.
Tak for ord.
Den slags, som Poul og Fritz siger, gentager du vel ikke i ramme alvor, vel, Inger? For ellers kan jeg dog sagtens sætte mig ind i, at du får slag for det. 😉
Med hensyn til gaver: jo, jeg giver gerne mit bidrag. Jeg er dog ikke blind for, at det har udviklet sig til en nødhjælpsindustri, hvor rigtigt mange penge kan risikere at gøre mere skade end gavn. Tøjindsamlinger, f.eks, har jo bevisligt ødelagt den lokale skrædder og industri flere steder. Andre, især små organisationer, bruger en uforholdsmæssig stor del til lønninger og rejser, det er hæsblæsende, så ofte man får tiggerbreve, hvor direktøren eller produktchefen er afbilledet i et nyt land: så kan man se, de kommer rundt og gør noget. Men gør det nogen positiv forskel?
Så jeg prøver så vidt muligt at finde frem til nøgletallene i deres regnskaber, inden jeg beslutter mig. Hvis de ikke har regnskabet på deres hjemmeside, skal de ikke regne med mig.
Jeg gentager, hvad der passer mig – BASTA – og jeg ÆÆÆÆLLLSKER Poul og Fritz.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2024 All Rights Reserved.