Amsterdam igen,
Bonde | søndag d. 7. april 2013 kl. 11:30
igen, igen – for mig, men første gang for manden.
Lige vidunderlig hver gang, men denne gang dog ALT for koldt. Det var ikke sjovt. Lysten til bare at gå og gå, opleve nye ting, vinkler, huse, stemninger – forsvandt. Trods vidunderlig sol i 2 dage, var blæsten bidende, så det føles som minus 15 grader.
Derfor holdt vi os meget inde, hvor man bl.a. kunne fornemme optakten til troneskiftet den 30. april. Byen er ved at blive klædt festligt på. Vi var på 2 kanalrundfarter, bare for at sidde lunt og nyde byen fra en anden vinkel, samt på et hav af caféer.
De 2 tidligere gange i Amsterdam, har jeg boet på B&B. Det har været fantastisk begge gange, så jeg tvivlede ikke et sekund på at vælge det igen. Dog kunne jeg ikke få nogen af de 2 forgående steder, da det ene var lukket og det andet totalt optaget. Valget faldt på B&B Singel100. Det viste sig at være et rigtig godt valg. Selve “lejligheden” ligger ovenpå et galleri, så der fra et repos er direkte adgang til synet af kunst samt stort vindue til Singel kanal.
Der er dør fra repos’en ind til soveværelset, hvor der er badeværelse og et lille garderoberum med kaffemaskine, elkedel og køleskab. Fra soveværelset kan man gennem vinduet, gå ud i en lille hyggelig gård. Alt er bare så gennemført lækkert.
Ejeren af galleriet: Pepa Santolaria, er vidunderlig. Vi følte, at vi kendte hinanden fuldstændigt, da vi igennem et halvt år, havde ført en livlig korrepondance. Den stod på store smil, knus og kram, da vi endelig mødte hende.
Kan varmt anbefales, men man skal kunne leve med, at der kommer besøgende og ser kunst. Da vi var der blev der gjort klar til ny udstilling, så der var en livlig korrespondance mellem 3 kunstnere og galleriejeren, mens ellers utroligt stille, når man bor lige midt i centrum og udsigt til de røde lamper.
Jamen, det er et fuldstændig fantastisk sted, det der A’dam … Jeg er simpelthen født et forkert sted og i min næste alder (den tredje) vil jeg bo der om vinteren – så kan du og Jens komme og besøge husbond og mig, når I mangler afveksling fra Jeres domicil i Rom … og vice versa 😉
Smuk B&B – den ligner min til forveksling … bortset fra galleri og stilig galleri-mutter, men med din kunstinteresse (og stil) var det i høj grad et sted der klæder dig 🙂
Ahhhhhhhhh et cetera – endelig tilbage – også her 🙂
Rom til efteråret igen, igen, igen et cetera et cetera 😉
Så på huspriser i Amsterdam, hold da fest, man skal nok have en god slat for at bo der, men vi vil glæde os til at komme på besøg.
Tak for rosende ord 😀 Har sendt link til Pepa, så hun kan læse med.
Amsterdam er en dejlig spændende by. Der vil altid være nyt at se på 😉
Det med vejret har alle talt om. En veninde var i Paris, og en anden i Berlin i påsken. Begge havde vinterovertøjet på. Begge har tidligere været af sted i påsken, hvor det ikke var nødvendigt. Men det var også senere påsken lå, så……
Her i skrivende stund har vi gråvejr, og ikke nær så varmt som jer.
Vi må af sted igen 😉 Købte 100 tulipanløg, og da de kom i jorden, blev der kun talt 70, så der er grund til at tage ned og klage, Karin 🙂
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født uden for ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.