har et af mine ønsker været, at se skulpturen “Mennesket ved havet”. Har respekt for byer, som tør give kunstnere “lov/rum” til at udøve stor kunst.

Endelig lykkedes det og hvor er det dog bare en fantastisk skulptur. Kunstneren Svend Wiig Hansen (døde 1997) har udført de ni meter høje betonskulpturer, der efterhånden er blevet et vartegn for Esbjerg, nærmest på lige fod med med operahuset i Sidney. Svend Wiig Hansen har udtalt, at "et barn bliver født på det reneste sted, hvor hav, himmel og jord mødes. Først når vi begynder at handle selv, går det galt". Det kan man så tænke lidt over.

Når familien er i sommerhuset på Fyn, lander man og bliver siddende tiden ud. Der er fra min side, altid ønsker om at besøge det ene og det andet sted, når vi nu er lige i nærheden. Det bliver stort set aldrig til noget. Fordi huset ligger på den skønneste plet, så hvorfor begive sig ud i sommerlandet. Men denne sommerferie har ikke budt på sommer – overhovedet, derfor tog vi en beslutning og holdt fast. Turen skulle gå til Esbjerg.

Vi startede kl. 8 fra Vestfyn og kørte mod målet. Dette bliver en lille billedkavalkade, hvad man på tolv en halv time, kan nå, hvis man vil og lader fantasien råde, uden at det blev for trættende.

Efter de 4 hvide mænd, kørte vi til Hjerting Badehotel, bare fordi vi nu var så tæt på. Her nød vi en dejlig kop kaffe og fandt ud af, at vi havde set, hvad vi skulle se i Esbjerg, så næste mål blev frokost i Ribe. Landede på P-pladsen ved Vikingemuseet og spurgte den søde dame i receptionen, hvor det var bedst at indtage sin frokosten.

Det blev restaurant Kolvig og hold da fest, hvor er det bare fantastisk mad. Vi måtte jo også se Ribe domkirke, når vi nu var der, og kom til at gå ind i ravbutikken, så endelig, endelig, endelig fik jeg mig en pragtfuld ravkæde.

Mens vi nød frokosten, blev næste mål planlagt: Rømø, hvor eftermiddagskaffen skulle nydes. Først ud til Lakolk strand, for ingen af os, havde prøvet at køre på en strand, og tæerne blev dyppet i Vesterhavet.

Videre på jagt efter kaffe. Det blev Kommandørgården, som blev beset med stor fryd, over hvor smukt og velholdt stedet er. Giv dig selv tid til at opleve gården, hvis du nogensinde er i nærheden.

Nu skulle vi så hjemad og da vi nærmede os Kolding, synes vi at maverne godt kunne klare lidt mere. Middelfart blev valgt. Der er den mest vidunderlige udsigt, når man sidder på café Razz, som nok er mest til det unge publikum, men snyd ikke dig selv for en oplevelse i Strib fiskehandel, som lige kan anes midt i billedet. Guf der vil noget.

Det var den dag.