Ved at være der
Bonde | mandag d. 5. august 2013 kl. 17:00
Huset blev købt som et totalt impulskøb i 2004, fordi vi faldt for området, beliggenheden, tæt på store naturoplevelser, langt fra arbejdspladser (og?), ro og fred, store vidder og horisonter.
Jeg har aldrig brudt mig om farvevalget rød, og vi fandt ud af, at det var en total “langt-fra-ser-det-godt-ud” handling, da det var plastikmaling, som bare var hældt på – eller ud over det hele. Huset kunne dermed ikke ånde, og der blev grønt bag malerierne. Det tog rigtig mange år, at finde en egnet skånsom metode, til at få renset hele huset og ikke for dyrt.
Det blev sindssygt dyrt. Skader på skader og håndværkere, som løb fra sit ansvar og regning på regning på regning.
Efter 4-5 års venten var huset endelig pudses/filset og malerarbejdet kunne begynde. Hvilken farve skulle vælges og hvem skulle udføre arbejdet. Efter afstemning på bloggen, blev alle enige om, at koksgrå ville være flot sammen med alle de hvide kanter. Jeg kunne ikke være mere enig. Men en tur på det lokale arkiv ændrede vores holdning. Huset har fra 1920 været hvidt – så derfor.
Der blev indhentet tilbud på malerarbejde, læs: mindst kr. 60.000.
Nu var nok nok, så efter flere år og måneder, er huset nu grundet og malet af manden i huset. Ting tar tid, når arbejde, det sociale og så meget andet, må og skal passet. Inkl. at passe på sig selv.
Jeg er superdupertotaltilfreds.
Hvor er det blevet flot.
1.000 tak Tine 😀
Det ser da også bare fantastisk ud….et helt andet og mere klassisk hus. Tillykke mede det 🙂
Rigtig mange tak Annette 😀
Det ser knaldhamrende godt ud! 😉
Jamen altså bonusbarn 😀 tusind tak.
Der var også plastikmaling på vort hus. I Guder, hvor er det en træls opfindelse. Det opdagede de også på Gavnø, hvis det kan være en trøst. Det springer af efterhånden, fordi væggen skal kunne ånde. Og intet vil binde ordentligt, før al plastik er af.
I dag isolerer man mur fra sokkel, så vand og salte ikke kryber højere op og laver sprængninger i muren. Det er svært at lave på gamle huse!
Men I er da lykkedes ret så pænt!
Ret så pænt – tsk, tsk, tsk, – det er totalt smukt 🙂
Jeg er jyde, sønderjyde (eller Sonderjude, som ham fra Aabenraa sagde, da han blev taget af Gestapo!), og vi er lidt forsigtige med de store ord! 🙂
😀
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2025 All Rights Reserved.