Inger er et pigenavn, der i det 14. århundrede blev afledt af Ingegerd, som er et nordisk navn dannet af gudenavnet Ing og "gerd", der betyder "gærde".
Jeg har altid været ked af mit navn, altid. Mor har fortalt, at det er ikke fordi min moster hedder Inger, at jeg skulle hedde Inger, men fordi mors veninde, dengang, hed Inger og hun var så sød, at hun blev min gudmor. Hun rejste kort efter min dåb til Australien, og ingen har har hørt fra hende siden. Jeg skulle så bære hendes navn hele mit liv. Her ses jeg med min mor.
Pt. går jeg hjemme grundet operation i øret, og må derfor ikke være på min arbejdsplads, aht. mig selv: infektionsfare, så kan man jo ligeså godt få tiden til at gå med noget fornuftigt, som at søge på ens navn.
Hotel "Inger" er beliggende syd for Skagen i det idylliske Hulsig, ikke langt fra Råbjerg Mile. Hotellet er kendt for sit gode køkken med bl. a. mange fiskespecialiteter. Hotellet har åbent hele året, dog ikke i november måned.
Det er da til at blive helt stolt af. Et hotel i Skagen, som hedder Inger, jamen altså og så med fiskespecialiteter, tænk, min yndlingsspise.
Betydningen af Inger er "bevogtet af Ing; Ing skønhed". (Ing er et nordisk gudenavn). Inger har navnedag 26. februar .
I januar 2013 var der 23668 med navnet Inger som første fornavn i Danmark. Et fald på 790 i forhold til 2012. Det er 3.3% færre med navnet Inger. Inger er således et meget almindeligt navn.
Nu nærmer vi os noget, der vil noget: skønhed – det er da dejligt. Jeg lider jo af en alvorlig sygdom: tinnitus i øjnene. Kan ikke klare, hvis mit syn bliver forstyrret af grimhed, rod osv. osv. Der må og skal være harmoni og regelrette linjer. Men noget af det bedste, var da at læse bogen: Det syvende barn, af Erik Valeur, eller det var ikke det bedste, den er godt nok langtrukken og på 700 sider, men meget velskrevet, her står:
“Den smukke” Inger er faldende i popularitet siden 1985.
Det er nu lidt sjovt at kigge sit navn efter i sømmene. Måske skulle man prøve…..
Det var teværtifal lidt sjovt Eva 🙂
Altid sjovt at fordybe sig, og når det så viser sig, du kommer frem til så vidunderlige ting, omkring noget du ikke har været hel vild med, så kan det da ikke blive bedre 😉
Ønsker dig god bedring, håber din operation, kan gøre livet bedre mht. lyd.
1.000 tak Karin – dejligt at læse. Får dommen på mandag om operationen er gået godt, alt for spændende at gå og vente på.
Erik Valeur er et sludrehovede: Inger betyder “beskyttet af Ing”, Ing er den samme som frugtbarhedsguden Frej, bror til Freja.
Marie til gengæld kommer af Mirjam og betyder skønhed. Ham Erik har nok blandet det sammen med det latinske maris, fra havet, som i Stella Maris.
Forøvrigt købte vi en dvd fra Mafra, hvor man nu har fået restaureret alle 6 orgler, og på den er en Ave Stella Maris, for 2 tenorer, en baryton, stort mandskor og 6 orgler: det er noget af en oplevelse.
Så du årets Cirkus-revy her til aften? En tur i børnehaven for at hente sit barn kan altså godt blive noget af en misforståelse med de moderne navne, så hellere de gode gamle, som man kan forstå, som Inger og Aage. 😉
Hvad Aage betyder? Oprindeligt var det Aki, som i svensk Åke: A- er taget fra ane, altså anetavler, du ved, forfader. -ke er diminutiv som i Vikeke, hollandsk Wib-ke = weib-chen, lille kone.
Aage er altså Lille-forfader, eller som de siger på Ærø: Gamling! 😉
Og jeg synes du er tarvelig Aage – nu var jeg lige blevet SÅ glad, og det piller du fluks ned. Hmmmmmmmm, den bliver svær at tilgive 😉
Ja, jeg så Cirkus revy nummeret – utrolig morsomt. Dygtige tekstforfattere.
Én ting er at hedde noget med skønhed, en anden ting er at være en, og der har du da ingen problemer, vel? 😉
Ik det der ligner Aage 😀
Hejsa, googlede mistet lugtesans og stødte på dit indlæg fra nogle år siden. Har mistet min lugtesans for ca. ½ år siden og har fået at vide, at den nok ikke kommer igen. Hvordan gik det med din? Fik du den tilbage?
Petersen: nej den er ikke kommet tilbage og nu er det vel omkring 6 år siden, at den gik bort. Trist – meget – men har efterhånden lært at leve med det.
Tak for dit hurtigt svar – og øv, både for dig og for mig (for jeg tror ikke på den kommer igen)
Fantastisk viden. Jeg kender mange som hedder Ingegerd, men har aldrig vidst betydningen. Tak for info.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2024 All Rights Reserved.