Mange vil måske
Bonde | torsdag d. 21. november 2013 kl. 16:02
mene, at det er ALT for tidligt, at være klar med julekortene. Jamen det er det ikke hos os. Her er der nemlig faste traditioner, når det angår julekortene, og det fortsætter indtil det danske postvæsen giver op.
Der gøres tilløb allerede i oktober, hvor jeg diskret lægger fotoalbummet frem til Jens, så han kan sidde og bladre og sige: nææææ, ihhhhh og åhhhhhh, det nåede vi sørme også i år. Hvorefter jeg lægger en blok (den samme hvert år) frem og siger: når nu minderne fra det forgangne år så frisk opdateret i dit smukke hovede, var det så ikke en rigtig god ide, at du så småt begyndte at digte?
Der bliver sagt nej, i år gider jeg ikke og nu må det være din tur. Det samme siden 1998, hvor han startede med at skrive et juledigt. Et år gjorde jeg det, og der kom vilde protester fra venner og familie, kun Jens juledigt over det forgange år, er tilladt. Det er så lykkedes igen i år og efter mange omskrivninger, bliver samtlige kladder gemt i en mappe, med det et eksemplar af det færdige resultat.
Hvis man læser tilbage gennem de sidste 15 års julekort, kan man via meget få linjer, få et fint overblik over de forgangne år.
Hvis man begynder at regne på, hvad et enkelt kort koster – det skal man lade være med – så bliver der brugt en del timer, hvor Jens digter og jeg finder billeder og det firma, som nu får æren af at producere julekortet. Dertil kommer prisen for fremkaldelse, julemærker og porto. Til slut skal der skrives adresser på kuverterne, særskilte hilsner indeni og sættes mærker udenpå, og til allerallersidst, finde en postkasse el. posthus. Jamen så når juleekortet faktisk op i en ok gave prismæssigt, at glæde sin familie og venner med.
Og ved I hvad? Jeg elsker det.
Det er en fantastisk ide – og jeg ville ønske, at vi var på julekort 🙂 Hvor fantastisk at modtage Jens’ tanker og måske rim om året der gik …
Vi skriver også julekort. Det er med et billede af børnene … og de seneste to år også de to gamle. Det er en tradition som startede, da vi fik børn og har kørt trofast hvert år, og hvis vi snakker om at droppe den, så bliver både børnene og familien sure og siger, at vi skal blive ved.
Jeg skriver et brev og lægger inden i brevet, hvor jeg beskriver, hvad vi hver især har gang i og har haft gang i – vi ser og taler nemlig ikke med flere familiemedlemmer i løbet af året, så de bliver lige opdateret.
Jeg sender 20-25 stk. og det er godt nok ved at være en dyr fornøjelse.
God fornøjelse med jeres – vi tager billedet første søndag i advent og sender i løbet af december.
Vi er da på julekort Helle, eller vi har da været. Tror bestemt, at du har modtaget Jens digt – et el. andet år 😉
Du får et tilsendt et julekort. Lover det højt osv.
Familiebillede er desværre ikke så nemt længere, som det var da vi havde magt over ungerne. Men måske er det heldigvis, at magten er gået fløjten og det skønne afkom trives – out there.
Jeg gik for mange år siden over til julebrev, hvor året blev beskrevet og billeder krydrede det skrevne. Og senest er det blevet sendt pr. mail, – netop pga udgiften, som efterhånden var anselig. Men arbejdet er jo hyggeligt alligevel….
Eva – selvom det er dyrt, så vil jeg ikke stoppe, synes det er så hyggeligt og at modtage julekort 🙂
Det er en fantastisk ide. En dejlig tradition, og den skal ingen pille ved, kun hvis muligheden for snail mail afskaffes.
Jeg gik over til den elektroniske mail julebrev til dem der har en mailadresse, og de få der ikke har, får pr. post. Årsagen er økonomien, det er trist, men måtte vælge noget fra.
Måske har en af de unge mennesker hos jer taget ideen med, justeret den og gør nu deres eget.
Karin – det er dælme ærgerligt, at julekortene ikke ligger i postkassen pga. priserne. Vi må op på barrikaderne og protestere – sgu. Jeg bryder mig ikke om bandeord på min blog, men lige her vælger jeg at bryde reglen.
Tror ikke der er noget af vores afkom, som tager ideen op – desværre 🙂
Selvfølgeligt elsker I det, ellers ville I jo ikke bruge så mange timer på. 🙂
Totalt nemlig Tine 😀
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2026 All Rights Reserved.