Update den 11.01.2016: og det er der så ikke helt alligevel. Der kom lige en superreparatør ind over, så der er igen åben for kommentarer 🙂

for kommentarer over hele linjen, meget, meget stort desværre. Men sisterbonde.dk er blevet hacket og i løbet af 2 dage modtog jeg omkring 300.000 spammail. Den dumme hacker, havde fjernet alle plugins inkl. spamfilteret Akismet.

Den eneste løsning er at starte fuldstændig forfra, og det har jeg ikke mod på – lige nu – så derfor er der desværre lukket. At lukke sisterbonde.dk helt ned var også oppe at vende, men da jeg har stor glæde af at bruge bloggen som “husker”, ville det være totalt ærgerligt.

Tak for alle jeres kommentarer og tak til de evigt trofaste læsere.

dag for dag, dag for dag. Og bliver gladere og gladere for at være i Rom. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange de smukke gader er vandret tynde, og at jeg hver eneste gang har fornemmelsen af, her har jeg ikke gået før. Det lige indtil billederne fra turen skal bearbejdes og sættes i system, så synes man, at man har set det samme motiv.

Begge billeder er fra oktober, det ene 2013 og det andet fra 2015. Dog ses der tydeligt en forskel på bagpartiet, som i 2013 var udsat for en kraftig kur og som nu næsten har taget det hele retur.

Men pyt.

Andet bliver bedre og bedre, eller det kan der måske være delte meninger om, men se lige:

Det øverste billede er malet af min mors fætter Mogens Hellum, som er et stort navn nord for Limfjorden. Han kan ikke få et billede tørlagt, før det er solgt. Jeg købte billedet af nostalgiske grunde, men var meget ked af den skæve horisont. En af mine kæpheste, når der tages billeder. En horisont må og skal være lige – basta.

Billedet hang og ventede det rette tidspunkt, så det kunne komme retur til Nordjylland og få en lige horisont påført. Min gode ven Poul Esting, tog det med til sit malerværksted i Stubbekøbing, og jeg så ikke billedet i over et halvt år, hvorefter det kom retur med lidt mere end en næsten lige horisont.

Jeg elsker det og billedet er nu kommet retur til Sæby, hvor det hænger i min mors nyindkøbte Strandgadehus i Sæby.

Det var lidt om størrelser, forandringer og pyt.

Vi var inviteret til vores datters venindes bryllup, altså til overværelse af vielsen samt reception bagefter. Brylluppet blev holdt på en torsdag og vielsen kl. 11:00, derfor takkede nej-tak. Det skulle vi aldrig have gjort, eller teværtifal ikke mig.

På selve bryllupsdagen er jeg på arbejde, og ringer til datteren og beder hende sende et billede af hende og kæresten. Jeg ville bare så gerne se, hvor flotte de var i deres fine dress!!!! Datteren siger, at det kan hun da ikke, for lige nu er hun hos frisøren, hvor bruden får sat hår. Og jeg får den information at hun skal være brudepige og kæresten allerede står i kirken, for han skal være “the best man”.

Klokken var 09:45 og jeg var tæt på at skrige, at jeg kører med det samme. Det sagde mine arbejdskollegaer også, at jeg bare skulle gøre. Men det var totalt umuligt at nå ind til hovedstaden og være der til tiden, men for dælen, hvor ville jeg gerne have set dem i kirken inkl. brudeparret.

Men nu har jeg nydt billeder af det smukke brudepar samt brudepige og best man, som også var dagens/aftenens toastmastere (det vidste jeg heller ikke). Derudover tog datteren de officielle bryllupsbilleder. Ja, ja, ja jeg ved det godt. Det her er totalt pral fra en meget, meget stolt mor og måske bliver det snart min tur til at overvære et bryllup, for datteren greb brudebukketten.

Bare en lille hverdagshistorie, så I trofaste ved, at jeg fortsat er her.

lige så langsomt og det mærkes.

Sidste år mistede vi furie-Irene og for få dage siden mandagspige-Anne. ALT, alt for tidligt. Kvinder i deres bedste alder. Jeg kendte “kun” Irene gennem ord, men Anne har jeg haft besøg af samt gæstet nogle gange i hjemmet i Sorø. Men os “gamle” blogdamer har en skjult samhørighed. Vi skabte i sin tid en blogfamilie, hvor vi holdt af- og sammen gennem det skrevne ord. Vi bekymrede os, når en blogger ikke havde skrevet i lang tid, så gik kæden i gang. Nogle af os “gamle” gør det heldigvis fortsat, og jeg glædes over det.

I dag er link slettet til de bloggerne, som af ulyst og andre grunde ikke skriver længere. Listen blev herefter meget kort. Nye medier har overtaget som f.eks. facebook, Intagram, twitter. Den blogverden, som jeg for 8 år siden fandt og blev ufattelig glad for, havde brug for, er ikke mere. Enkelte holder fast og hvor er det dejligt. Det er som at komme hjem til en dejlig varm stue, når man (for mit vedkommende) endelig får sat sig bag skærmen og læser igennem de velkendte blogs.

Ære være Irene og Annes minde.

er en opera af Verdi, og så behøves der ikke skrives så meget mere, for alt står beskrevet rundt omkring, bl.a. her: http://www.out-and-about.dk/visnyhed.asp?id=6017#.VXWW4tKvHRY

Det særlige ved denne operaforestilling var, at jeg for et lille års tid siden, tabte et væddemål til min lillebror. Den der tabte måtte bestemme, hvad vinderen skulle. Min bror, som er tømrer, har aldrig set en opera og aldrig været i Operaen. Derfor blev præmien en tur i Operaen, da der er så meget smukt forarbejdet træ at skue.

Brormand tager billeder

Min bror er ikke udstyret med den størte tålmodighed, der skal helst ske noget – HELE tiden. Så hvis en ventetid bliver for lang, vil du altid se min bror påmonteret div. elektronik såsom Ipad, minipc, mobiltelefon osv. osv. Tiden skal ikke gå til spilde.

Jeg indrømmer blankt, at jeg havde frygtet, hvordan han ville klare 3 timer og 40 minutter indespærret i Operaen. Kunne lige forestille mig, hvordan han klappede på “de forkerte tidspunkter”, råbte et eller andet ud i hele salen, f.eks. “se nu at komme videre”. Men det gjorde han ikke.

Det var kun i pauserne han kommenterede det puplikum, som jo er en del oppe i årene, indtil jeg gjorde ham opmærksom på, at han selv nærmer sig den grå guldalder.

I pauserne blev der taget mange billeder af det smukke operahus. Under denne forestilling var der fuldt hus, og det er dejligt når der skal klappes til sidst. Klapningsseancen elsker jeg helt vildt. Fingerne skal helst snurre i flere timer efter endt klapning – så var det godt. Denne gang blev klapningen dog ødelagt en lille bitte smule, da et ældre ægtepar på rækken foran os, absolut skulle ud lige da klapningen startede.

Brormand klarede hele forestillingen i stiv arm, og til dig, som ikke har været i Operaen, giv dig selv den glæde og oplevelse. Det er fantastisk.

Der er i øjeblikket en fantastisk mulighed for at følge med i, hvad der sker i havørnenes rede. Måske du synes det er kedeligt, men når man som jeg, har dem flyvende over hovedet dagligt, så er det spændende, at følge med i deres dagligdag i deres hjem også.

De første 2 æg blev stjålet af en mår, denne optagelse kan man også se, men heldigvis lagde havørnemor to nye æg, og lige pt. passes der godt på de nye havørneunger.

Hvis du har lyst til at se med, så klik på billedet af havørnene.

Vi er 6 tøser, som mødes en gang om året og helst flere gange, men tiderne i dag er ikke til korttidsplanlægning. Møder skal helst aftales flere år i forvejen, for så “KAN JEG”, og gu ka vedkommende ej, når det kommer til stykket. Derfor blev det “kun” halvdelen, som drog af sted.

Men sikke dog en skøn majtøsetur, alt var godt. Ugen forinden vores visit, havde der været regn og 12 grader, men vejret ændrede sig i vores uge til 30 grader i skyggen og sol. Aftalen var, at vi bare skulle gå stille og roligt fra den ene restaurant til den anden café, og se alt det er der er at se indimellem. Første dag blev der gået 23.300 skridt, og at gå så langt i fine små sandaler, er totalt ved siden af, selvom det var meget varmt. Jeg, som er så vant til at gå både Rom og Paris tynde, havde valgt forkert fodtøj, så mine fødder svarede igen med 23.300 vabler – næsten.

Men pyt, vi gik videre og så bare så meget af vidunderlige Rom og spiste fantastisk god mad. Jeg ville så gerne øse ud af min erfaring mht. gode restauranter, så man ikke falder for steder, hvor tjenere råber at man skal komme ind og maden bliver vist på store posters. Afskyeligt, når Rom nu har gode og ærlige spisesteder. Det lykkedes så meget, at pigerne ikke ville besøge endnu en af mine anbefalinger den sidste aften, men gentage succesen fra dagen før – det er lykken.

Jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange gange jeg har været i Rom, men det er under alle omstændigheder for få gange, så af sted igen til oktober.

ser ned i vores små lommecomputerne, om vi nu har fået det HELT rigtige billede og hurtigt ud med det på Intagram og Facebook til alle vennerne samt familien, som ikke kunne være med på Amalienborg slotsplads.

Men jeg var der (se min nakke) sammen med Jens, ikke min bedre halvdel, men min rigtig gode blogven Jens, som havde tilrettelagt dagen i mindste detaljer, læs bare starten:

“Vi mødes på trappen til Det kongelig teater kl. 11,00 – så går vi ned til Amalienborg. Og vi skal ind fra havnesiden. Det gør jeg altid – her er der nemlig færrest mennesker. Det er supersmart. Vi er desværre de sidste der bliver lukket ind på slotspladsen – til gengæld får vi den korteste løbetur! Så skal vi bare være så hurtige, så vi smutter foran alle dem der kommer fra Bredgade! Og det lykkes kun hvis vi er hurtige, for de får nemlig et forspring. Jeg tror det tager cirka 15 minutter at gå til Amalienborg – hvis vi er heldige kan vi gøre det på 10 minutter – så ventetiden bliver cirka en lille time 😀 “

Så kan I jo næsten regne ud, at resten af ruten var fuldstændig planlagt og jeg kunne føle mig helt tryg. Selv maden havde Jens med, som bestod af vegansk pulvermad, dermed kunne sulten stilles uden at vi skulle ind og købe et eller andet sted. Nej, det var der ikke tid til. Genialt, det smagte supergodt og maven blev mæt.

Det blev nogle rigtig gode timer i Dronningens København, men da vi kom til springvandet med guldæblerne, må jeg indrømme at der havde mit royalistgen fået så hatten passede. Træt og kold, knus til Jens (læs hans superindlæg fra dagen på jensdrejer.com), hurtigt ned af sydmotorvejen og hjem for at sætte sig foran tv’et og se mere fra Dronningens 75 års fødselsdag.

Jens vi ses om 2 år til Guldbrylluppet den 10. juni 2017. Simpelthen.

Dette billede er jeg stolt af. Taget med alm. Samsung mobil.

kan der ikke bare flyttes rundt på, her må man selv flytte, og guderne skal vide (og jer der har læst med blogstart), at her har/og står naboskabet ikke i vater.

Det gør det fortsat ikke. Men vi flytter ikke, vi har givet op. Det har jeg lært på et kursus om “konflikthåndtering”, at det er OK at give op. Sige pyt, se på ALT det positive, som jo i sin tid var grunden til at vi flyttede herned.

Vores søde gen, gen, gennaboer opgav hinanden for nogle år siden, og deres dejlige hus gik på tvangsauktion. Jeg har været så ked af, at de er væk, deres børn og ikke mindst min gåkompagnon hunden Samson, som jeg ikke ved, hvad der er sket med. Men pyt.

Her til formiddag bankede det kraftigt på døren, og en meget stor mand stod med et par papirer i hånden og spurgte om jeg vidste hvem det var, mens han pegede på adressefeltet. Det vidste jeg godt, for det var mig. Jeg har i et par dage savnet en pakke med nogle lamper bestilt på nettet.

“Ja, konen åbnede s.. pakken, for hun troede det var til mig, men jeg har ikke bestilt nogen lamper. Så det må du s.. undskylde. Du kan hente kassen hos os”.

Det var så vores nye gen, gen, gennabo, som sprang ind i sin bil og sagde: “jeg er her om 2 min. med pakken”, da han fandt ud af, at jeg var syg. Der stod nemlig ikke noget vejnr. i adressefeltet, så han havde tænkt sig, at besøge alle til han havde fundet den rette ejermand. Det tyder da meget godt.

Spanien i år – hmmmmmm – det er bare dejligt. For når der står en eller to kuverter med bevis på flybilletkøb, euro, som blev til overs fra sidste tur, pas og små fif på, hvad man skal og må se denne gang, ja så har jeg det bare dejligt.

Sommerferien er helliget sommerhuset, men forår og efterår, der skal vi helst et smut til en el. anden storby, og gerne en som vi har besøgt MANGE gange, for det at man efterhånden kender storbyerne (er jeg ved at blive gammel?), gør at afslapningen, trygheden og slentrementalititen bliver så meget større.

Paris bliver en kærestetur med manden i mit liv. Vi har været der en del gange efterhånden, men det nye denne gang er, at vi har brugt airbnb til at finde lejligheden, hvor vi skal bo. Jeg kan stærkt anbefale det. Vi boede privat både i Barcelona og Amalfi med STOR succes. Til maj er der dømt tøsetur til Rom og også her er der fundet en skønt beliggende lejlighed i Trastevere – via airbnb – glæder mig vildt.

Om vi også kommer til Spanien, kommer helt an på lod og held. Via mit arbejde kan man søge om rejsefondens boliger, og det er gjort, men om vi får den ønskede periode, tjaaaaaaaa, og ellers gør det ikke noget som helst.

God ferie i 2015 til dig og dine.

Jeg er bare så klar til at tage fat på et nyt år. 2014 blev nok noget af det værste i mit lange livsforløb.

Men der var også glæde, og det i en grad, så man næsten tror det er løwn. Men det tager vi en anden gang. Nu ser vi fremad og håber at der atter vil rasle lidt kilo af, efter den al den skønne mad i jule/nytårsferien.

ønske alle trofaste besøgende

en rigtig

Glædelig Jul.

Et bragende

lykkebringende og

Godt Nytår

samt sende en ekstra varm hilsen til dig, som ikke har nogen at fejre jul eller nytår sammen med. Håber og ønsker, at du får nogle hyggelige timer.

og det var fantastisk. Rom er godt, og det ved I, at jeg ved efter mange, mange besøg i byen og igen til næste år. Men Amalfi, hold nu fest, det var vidunderligt. Jens sagde, at det var det smukkeste sted han nogensinde havde set, og jeg stemmer i.

Vi havde lejet os privat ind i en lejlighed via airbnb – kan ses mellem de to kirketårne – og den var fantastisk. Vi landende i Rom, blev hentet af biludlejningsfirmaet, som kørte os til den ønskede lejebil. Derefter var det bare dernedaf og efter Napoli – dreje til højre. Desværre var vi meget forsinket i lufthavnen, så det var totalt mørkt, da vi kørte de ca. 30 km. ad kystvejen til Amalfi. Men så kunne vi jo kun glæde os til at vågne næste dag, og se hvor vi var. Men inden måtte vi lige ud og have lidt mad.

Vi tog det første spisested på vores vej ned mod byen, grundet alle var meget sultne og tørstige. Det blev så vores bekendtskab med en Michelin restaurant. Det var godt, sjovt og fantastisk sød tjener. Klik på billedet og du får måske lyst til at besøge stedet. Det var ikke dyrt.

Det bliver for omfattende, at fortælle om ALT det vi oplevede på 6 dage, men Portisano, Capri, 2 grotter, Pompei, Ravello, Atrani er værd at se. Bare gå og gå og gå, der er så meget smukt at se på. Men ikke have højdeskræk, for der er godt nok langt ned:

Her et billede fra vores lejligheds store terrasse med udsigt over Amalfi. Det var vidunderligt og alt fungerede. Klik på billedet og du kommer til skønne Guiseppe, som udlejer sin lejlighed.

fløj ind og landede trygt og godt i vores hjem.

I foråret var vi på en udstilling, hvor lokale kunstnere udstillede deres værker, og da jeg så Henriks viber, vidste jeg bare, at sådan en skulle han lave til mig. For jeg ville nemlig have en som flyver, og det fik jeg.

Henrik ringede til mig, den første uge af oktober, og sagde at nu var viben flyveklar. Jeg var den samme dag fløjet til Italien, så jeg glemte alt om Danmark og viber.

Men nu er viben her og den får under ingen omstændigheder lov til at flyve sin vej.

Klik på et af billederne, hvis du vil se flere af Henriks værker.

er lige, hvad jeg har været udsat for af luxplus.dk. Åhhhhhh, hvor bliver man bitter, når det lykkedes et firma, med ufine metoder (ikke nemt at genneskue for alm. mennesker), at tjene penge på, at få en fanget i nettet.

ØV.

Jeg fik, hvad jeg havde betalt for af varer, men efterfølgende så jeg på min bank, at luxplus havde trukket kr. 79. Jeg tænkte ikke nærmere over det. Måske havde jeg bestilt noget mere, som ikke var med i første omgang og som ville komme efterfølgende, men der kom ikke noget i postkassen og ingen meddelse om, at der ville komme en pakke. Hmmmmmmm.

Læste så på luxpuls hjemmeside, at man får 1.ste måned gratis af medlemskabet og efterfølgende bliver trukket kr. 79 HVER MÅNED, for at være medlem. Det giver kr. 948 om året for at være medlem af luxplus, hvis man altså ikke lige finder ud af det og afmelder sit medlemskab.

Godt nok dårlig markedsføring eller er det dygtig, for luxplus.dk må tjene “mange” penge på den konto.

Så pas på, hvor du bestiller og læs grundigt det, som står med småt, så du ikke havner i den samme fælde, som jeg gjorde.